Stærke reaktioner mod "Reclaim The Streets" efter hærværk

Stor vrede imod "Reclaim the streets" efter weekendens ballade. Både folk fra aktivistmiljøet og brugere af sociale medier tager kraftigt afstand til den voldsomme hærværk.

Flere af de, der selv går med i "Reclaim the streets" demonstrationer vender sig mod volden, efter weekendens demonstration, der endte med voldsomt hærværk imod en række banker og ejendomsmæglere.

En af dem er Sune Kehlet, som er kommet i det aktivistiske miljø gennem snart 30 år. Og han var også tilstede, da lørdagens protest demo startede ved Nørrebros runddel. Han forklarer at demonstrationen forløb fredeligt, de første halvanden time, men at det gik galt, da optoget bevægede sig ned mod Sankt Hans Torv. Facader og busser blev overmalet med graffiti, og flere demonstranter træk maskering op foran ansigtet. Forskelligt kasteskyts røg gennem luften, selvom både DJ's og andre deltagere forsøgte at dæmpe gemytterne. Han understreger, at han tager kraftig afstand fra al volden og hærværket, selvom han deltog i den første del af protesten

"Lige pludselig står jeg midt i noget fuldstændig meningsløs vold, som jeg absolut ikke er tilhænger af," siger Sune Kehlet" til TV2/Lorry i dag.

"Reclaim The Streets" er også blevet bestormet med vrede tilkendegivelser på de sociale medier. Inden Facebook-siden for Reclaim the Streets-demonstrationen her til morgen blev lukket ned, væltede det ind med kritik fra vrede borgere. En Facebook-bruger skrev bl.a.:

"Hold jer væk fra Nørrebro, fuck ups! Hvad bilder I jer ind at ødelægge vores dejlige bro. Syge mennesker!"

En anden skrev:

"Reclaim the brains" og "Hvornår starter Clean the Streets? (...) Her i den virkelige verden der rydder man op efter sig selv. Stram op!"

Sune Kehlet fortæller, at flere beboere der forsøgte at stoppe hærværket, blev jagtet væk af ballademagerne.

"Det her er præcis det samme som fodboldhooliganisme, bare forklædt som dårlig politik - rigtig dårlig politik, siger Sune Kehlet" til TV2/Lorry i dag.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik