Søndagstilbud: Bliv drop-ind-døbt på Amager

Nu er det også muligt at bliver lyndøbt på Amager.

Hvis du vågner søndag morgen og tænker: Jeg kunne da egentlig godt tænke mig at blive døbt! Så er der rig mulighed for at få gjort noget ved det. 

Ideen opstod i hjertet af København, hvor præster opdagede, at for mange gik rundt med et ønske om blive døbt. 

- Og af uforklarlige årsager havde folkekirkens dåbspraksis, måske særligt for udøbte voksne, udviklet sig til noget, der var mere besværligt end det burde være, det siger Jens Bach Pedersen i en pressemeddelelse. 

Flere voksne i Københavns stift vil døbes. Hør blandt andet hvorfor, Line Bødker lige er blevet døbt. 

Det er det, som Drop-Ind dåbs initiativet forsøger at lave lidt om på.

På Vesterbro har overbevisende mange valgt at gøre brug af muligheden: 127 er blevet døbt over 3 dage, og derpå har initiativet har spredt sig. Nu også til Amager. 

Drop-Ind dåb vil finde sted 2. september kl 13-17 i Skegårdskirken, på Ugandavej, hvor præster og kordegne står klar.
Drop-Ind dåb på Amager er et samarbejde imellem kirkerne på Sydamager. 

FAQ om drop-in-dåb

Drop-Ind dåb – alene navnet – er det ikke useriøst?

Drop-Ind dåb er tænkt som en markering af at dåben er en indgang. Det handler således ikke om at droppe ind og droppe ud.

Drop-Ind dåb – hvorfor dog?

Drop-Ind dåbs initiativet er en modbevægelse, som skal gøre dåben mere overkommelig for flere. For mange har set det uoverkommeligt at skulle ringe til en præst, gå til dåbsforberedende samtaler og så skulle døbes i forbindelse med en gudstjeneste, som man i øvrigt var fremmed overfor. Nogen har frygtet præstesamtalen, hvor frygtet gik på, om de skulle til eksamen i hvad de lige troede eller ikke troede på. Men – dåben har aldrig været en præstation.

Drop-Ind dåb – hvem er målgruppen?

Erfaringerne har vist, at både ældre og yngre har gjort brug af tilbuddet. De modne, som har levet i den kristne baggrundsstråling hele deres liv, men som opdagede, at de stod udenfor det kirkelige fællesskab, har gjort brug af denne mulighed i vid udstrækning. Yngre mennesker har været blufærdige ved at skulle træde ind i kirkens og troens rum med alle de spørgsmål, som det kunne medføre, har benyttet sig af tilbuddet. Og nybagte forældre, som ikke kunne se sig ud af at skulle holde en stor og dyr fest for familie og venner, har brugt tilbuddet for at få døbt deres barn.

Drop-Ind dåb – er der ikke nogen grænser?
Jo. Umyndige skal have deres forældres eller værges accept. Og – mennesker med en ikke-kristen baggrund skal også have en lidt grundigere indføring i det kristne troskompleks, så vi som kirke kan sørge for, at de er klar over, hvad en kristen dåb kunne medføre og betyde for dem.

Faddere – er der ikke noget med, at man skal have nogle faddere?
Jo, hvis man er under konfirmationsalderen, så skal man have to faddere, som kan og vil hjælpe en på plads i et univers af trospåstande. Dette kan være ens forældre. Er man over konfirmationsalderen, så skal der være to dåbsvidner. Dem kan vi godt stille med som kirke. Men – man kan også komme med sine egne dåbsvidner. Det er også en mulighed.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik