Sommervarmen dræber pindsvinene: Sådan kan du hjælpe dem

Foreningen Pindsvineplejerne fra Amager hjælper de nødstedte pindsvin, der lige nu dehydrerer på stribe.

Det er lækkert at hygge sig i det gode vejr, som lige nu bølger ind over os, men det er ikke alle skabninger, der deler begejstringen for solens stegende stråler.

Heden går især ud over vildtlevende dyr som pindsvinet, der lige nu har svære vilkår ude i naturen.

Hos foreningen Pindsvineplejerne gør de alt, hvad de kan for at redde de piggede svin, men den seneste tid har flere måttet lade livet.

- Vi har nok fået indleveret 25 dehydrerede pindsvin den seneste måned.  Og nogle af dem har vi været nødt til at aflive. Det er vigtigt at vi få dem indleveret, eller lider de en meget pinefuld død, siger foreningens formand, Inge Tornkjær til TV 2 Lorry.

Mister balanceevnen

Og selv om det måske kan se lidt sjovt ud, så er det ramme alvor, hvis du ser et pindsvin vakle. Det betyder nemlig, at den er stærkt dehydreret.

Når pindsvin bliver dehydrerede, går de rundt og vakler, fordi de mister balanceevnen. Det ser nærmest ud som om de er fulde, og så kommer de til skade. I søndags fik vi en ind, som havde fået et hul i næsen efter et fald, fortæller Inge Tornkjær.

Normalt drikker pindsvin vand fra vandpytter, åer og vandløb, men den smule regn, der er faldet de seneste uger har slet ikke været nok.

På Pindsvineplejerne.dk kan du finde gode råd til, hvordan du bedst passer havens pindsvin. Her kan du også støtte økonomisk eller henvende dig med nødstedte dyr.
På Pindsvineplejerne.dk kan du finde gode råd til, hvordan du bedst passer havens pindsvin. Her kan du også støtte økonomisk eller henvende dig med nødstedte dyr.
Foto: Kim Haugaard - Ritzau Scanpix

Giv aldrig mælk

Derfor opfordrer Inge Tornkjær til, at man hjælper pindsvinene, som man nu kan.

- Folk skal sætte noget vand ud og helst i lave fade eller bradepander. Og så s må man aldrig give mælk. De voksne pindsvin bliver syge og ungerne kan dø, fordi de er laktoseintolerante.

- Og så skal man i det hele taget bare holde øje med, hvordan pindsvinet har det, når det kommer forbi.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik