Sommerfugle skal gøre Vestre Fængsel mere sikkert

Danmarks største arresthus gik i dag forrest i Danmarks Naturfredningsforenings nye kampagne, Sommerfugleeffekten.

Der blev knoklet i Vestre Fængsel i dag - til gavn for både sommerfuglene, de ansatte og de indsatte.

Og det på opfordring fra fængslets betjent og arbejdsmiljørepræsentant Kasper, som så mange andre fængselsbetjente ikke står frem med efternavn.

Hele tre steder blev der plantet sommerfuglevenlige blomster, buske og træer. Et af stederne er lige foran, hvor isolationsfangerne går gårdtur.

- De har grå vægge at se på hele dagen. Nu får de nogle farver - måske også noget liv, når sommerfuglene kommer, siger Kasper til TV 2 Lorry.

Beplantningen i Vestre Fængsel er en del af den nye nye kampagne 'Sommerfugleeffekten'.
Beplantningen i Vestre Fængsel er en del af den nye nye kampagne 'Sommerfugleeffekten'.
Foto: TV 2 Lorry

Beplantningen i Vestre Fængsel er en del af Danmarks Naturfredningsforenings nye kampagne Sommerfugleeffekten, som skal sikre bedre forhold for sommerfuglen, der har det svært i disse år.

Sommerfugle-stemning øger fængselssikkerheden

Så nu skal både virksomheder og private anspores til at gøre en indsats. Og Vestre Fængsel skal få kampagnen på vingerne.

- Der er så mange restriktioner og så mange regler der skal overholdes her, så hvis det kan lade sig gøre her, så kan det lade sig gøre alle steder, fastslår Naturfredningsforeningens præsident, Maria Reumert Gjerding, der selv gav et nap med i fængslet.

Naturstyrelsens præsident, Maria Reumert Gjerding, var med til at plante sommerfuglevenlige blomster i Vestre Fængsel.
Naturstyrelsens præsident, Maria Reumert Gjerding, var med til at plante sommerfuglevenlige blomster i Vestre Fængsel.
Foto: TV 2 Lorry

Vestre Fængsel gør en god gerning for sommerfuglene, men også for alle andre inden for murene.

- Det er i sidste ende med til at øge sikkerheden for os allesammen herinde, at man har et rart stemningsmiljø i et fængsel, siger Lea Bryld, der er institutionschef for Københavns Fængsler.

- De indsatte vil få noget pænt at kigge på, de ansatte vil også få noget pænt at kigge på, så det vil give et bedre opholdsmiljø, der så igen vil give et bedre arbejdsmiljø, mener Kasper.

Hvis du vil hjælpe til med at lokke flere sommerfugle tilbage i den danske natur, så kræver det faktisk ikke meget mere end nogle få småjusteringer hjemme i haven. Danmarks Naturfredningsforening har opstillet seks kriterier, som du kan læse mere om HER

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Natur

Lystfisker

”Træk en gammel sweater på…” - her finder du alle fiskestederne

Untitled collage

Store planer for lang å – betonen skal fjernes, og vandet skal flyde frit

Jellerødskoven i Kokkedal

Træer sprængt med dynamit for at hjælpe flagermus - borgere utilfredse med høje brag

Ryget Skov spærret

Spærrer skovstier med grene: "Det er chikane mod cyklister"

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere