Motivationen er dalende for et stort antal af de soldater, der aflaster politiet med at bevogte grænser og terrormål som den jødiske synagoge i København.
Det er et af hovedbudskaberne fra mere end 300 soldater, som torsdag afleverer et åbent brev til forsvarschef Bjørn Bisserup.
Det skriver DR Nyheder.
Vil have plads på mindetavlen
I brevet stiller soldaterne tre konkrete krav:
En højere løn, så den står mål med opgaven. Erstatningen til familier i tilfælde af dødsfald skal være større. Og dræbte soldater skal have mulighed for at få plads på mindetavlen i Kastellet.
- Vi føler os dårligt behandlet. Vi synes, vi løser en opgave i København og ved grænsen, som er meget lig de opgaver, vi også udfører i udlandet, siger fællestillidsmand og overkonstabel af første grad Michael Høy Nedergaard til DR Nyheder.
Det svarer til en international mission
Regeringen meddelte i efteråret, at en lang række soldater fremover skulle overtage en række bevogtningsopgaver fra politiet. Det skulle frigøre betjente til at komme hjem til deres politikredse for at udføre opgaver der.
Ordningen har nu stået på i nogle måneder. Men utilfredsheden stiger blandt soldaterne.
De mener grundlæggende, at terrorbevogtning ved eksempelvis synagogen i København er en såkaldt "skarp opgave", som svarer til at være udsendt på en international mission.
Varriende arbejdstider bør give mere
Som udsendt er de økonomiske forhold bedre, end hvis man har bevogtningsopgaver i København eller ved grænsen. Og det er ikke rimeligt, mener soldaterne.
- I Danmark er vi indsat under en terrortrussel. Derfor synes vi også, at vi skal honoreres på grund af det, siger fællestillidsmand Michael Høy Nedergaard.
Soldaterne påpeger i brevet desuden, at de med de nye bevogtningsopgaver nu arbejder i syvdagesskift og med varierende arbejdstider. Det bør ligeledes udløse flere kroner i lønposen.
- Jeg har hørt kolleger sige, at hvis det her skal fortsætte, uden at de får noget, så vil de kraftigt overveje at finde noget andet at lave, siger Michael Høy Nedergaard.
Forsvarschef Bjørn Bisserup ønsker ikke at udtale sig til DR Nyheder om et brev, han endnu ikke har modtaget. Det sker først formelt torsdag eftermiddag.
/ritzau/
