Ved Kampmannsgade på kanten mellem Nørrebro og Frederiksberg står en vogn. Den ligger mest af alt et reklamefremstød eller en politisk bevægelse, der nok en gang deler hand-outs ud langs cykelstierne.
Men denne vogn er anderledes. I Københavns og Frederiksberg Kommuner kalder de den for ”det mobile Søkontor”, og i godt to uger har den og personale fra Københavns og Frederiksberg Kommuner huseret på hjørnet af Kampmannsgade.
Vi har brug for et fingerpeg om, hvad det er for et projekt, politikerne skal behandle.
Målet er at fortælle om de kommende politiske behandlinger af Skt. Jørgens sø, som Kampmannsgade skærer sig igennem, og få inputs fra ganske almindelige frederiksbergborgere og københavnere om hvilken af de tre scenarier de helst ser for søen i fremtiden.
- Vi har brug for et fingerpeg om, hvad det er for et projekt, politikerne skal behandle. Vi vil gerne have så mange borgeres mening som overhovedet muligt, siger Mikkel Balskilde Hansen, der er centerchef for Center for Klimatilpasning i Københavns Kommune og tilføjer:
- Vi er ude nu, fordi vi ved, at det her er et byrum, som betyder rigtig meget for københavnerne og frederiksbergborgerne. Der er mange følelser, og det er subjektivt, om man ser de ændringer, der kan komme om søen, som et gode eller en trussel mod det, der er her i dag.
Det handler om skybrudsplanerne for København, som søerne nu er en del af. Gennem de kommende 17 år skal hele 300 projekter skybrudssikre hele hovedstaden.
Forvaltningerne har gennem flere år arbejdet med skybrudsplanerne for København og Frederiksberg på vegne af politikerne i kommunerne.
Regnvandssamler og nyt byområde
Opgaven lyder på at skybrudssikre Nørrebro og Frederiksberg ved brug af Skt. Jørgen Sø – og samtidig se på, hvordan projektet kan bruges som løftestang til at skabe et nyt byområde.
- Søerne (Skt. Jørgen Sø består af to søer, red.) er vigtige, fordi de opsamler vand for hele Bispeengbuen, og store dele af Nørrebro og Frederiksberg. Det hele skal samles ved Skt. Jørgen Sø, før det bliver ledt videre ud i havnen via et rør, som Hofor anlægger, fortæller Mikkel Balskilde Hansen.
Praktisk arbejder kommunerne i fællesskab med tre scenarier, som politikerne skal arbejde videre med.
I det første scenarie bruges kun den ene af Skt. Jørgens to søer.
Scenarie 1
- Her sænker man vandstanden og graver ud i søen. Så løber regnvandet automatisk til, når der er skybrud. Der vil være forskellige rør, som fører vandet til søerne, men ændringen af søbrinken vil blive det mest omfattende, siger centerchefen.
Han forklarer videre, at den største ændring bliver, at man som led i skybrudssikringen formindsker søens areal og derved får mulighed for at skabe et nyt rekreativt byrum langs bredden.
Det rekreative område vil blive oversvømmet ved skybrud, for herefter at kunne bruges igen.
Scenarie 2
Ved det andet scenarie fremsat af forvaltningerne bliver begge søer inddraget (se billede), og endnu et stykke indlemmes til rekreativt område.
- Det er klart, at der skal bruges flest penge til scenarie 1 og 2. Her skal der jo etableres et nyt byrum, mens scenarie 3 kræver mindre landskabelige ændringer , siger Mikkel Balskilde Hansen.
Scenarie 3
I dette scenarie bibeholdes søernes udformning i høj grad som i dag. Her sænker man blot vandstanden i både den nordlige og sydlige sø med under en meter, mens der samtidig etableres en pumpestation tæt ved Gyldenløvesgade og på kanten af søbredden.
Hvilket af de tre scenarier, som fremtiden bringer for København og Frederiksberg er fortsat usikkert.
Men én ting er sikkert: Skt. Jørgens Sø skal bruges som en del af skybrudssikringen, hvad enten københavnerne og frederiksbergborgerne vil det eller ej.
'Need to have'
- Det her ikke bare ’nice to have’ – det er også ’need to have’. Søerne skal kunne opsamle i alt omkring 63.000 kubikmeter vand, siger centerchefen.
Det svarer til omkring 108 af Frederiksberg Svømmehaller.
Ifølge ham vil projektet – uanset scenarie – først være gennemført omkring 2026-27.
Dels kræver projektet grundige overvejelser, undersøgelser, politiske behandlinger og eventuelle affredninger.
De tre søer Peblinge Sø, Sortedam Dossering og Skt. Jørgens Sø blev alle fredet i 1966 for at bevare søarealerne. Derfor vil skybrudsprojektet kræve enten dispensation fra den eksisterende fredning eller en ophævelse af den fredning, som allerede er.
- Tidsplanen viser hvor tidligt vi er ude, understreger Mikkel Balskilde Hansen.
- Nogen mener, at det her sted er et unikt åndehul i byen, mens andre mener, at det er den kedeligste af søerne i København. Der er mange følelser i det her, siger han.
Politikerne skal tage stilling til skybrudsprojektet til efteråret, men allerede på onsdag den 29. august arbejder kommunerne sammen om at præsentere de tre scenarier nærmere på Søpavillonen på Gyldenløvesgade.
Arrangementet finder sted mellem klokken 16 og 19 og kræver ingen tilmelding.
Og prisen for hele herligheden? Mindre end 500 millioner, lyder skønnet indtil videre.
