Socialdemokratiet har fundet den sidste borgmesterkandidat

Socialdemokraterne indstiller Jesper Christensen som børne- og ungdomsborgmester, viser mail.

Når borgmesterposterne i København skal placeres, vil Socialdemokraterne indstille Jesper Christensen som børne- og ungdomsborgmester.

Det skriver DR, der er kommet i besiddelse af en intern mail fra Socialdemokraterne.

I den skriver partiets lokalformand i København, Jan Salling:

- I aften vedtager vi på et ekstraordinært delegeretmøde vores indstilling til børne- og ungdomsborgmesterposten. Kredsene har til aftenens møde indstillet Jesper Christensen.

Jesper Christensen er i dag socialborgmester i København. Såfremt han skifter titel, vil han afløse Venstres Pia Allerslev.

Partierne på Københavns Borgerrepræsentation har konstitueret sig således, at Socialdemokraterne får overborgmesterposten. De bliver også andenvælger, når de resterende seks fagborgmesterposter skal fordeles.

Enhedslisten får lov at vælge først, mens Alternativet har tredjevalg. Venstre, Radikale Venstre og SF får derefter lov at vælge i den rækkefølge.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik