Smart deleøkonomi: Har din boligforening et 'Naboskab'?

Naboskabet er et nyt initiativ, der skal hjælpe naboer i etageejendomme med at forbedre naboskabet og sænke forbruget. På Østerbro deler de også.

I kælderen hos boligforeningen Søpassagen på Østerbro står et stort metalskab.

quote Det skaber en form for relation, at man deler nogle ting.

Hanne Sophie Hjort Jensen

I skabet er der både plads til cykelpumpe, rulleskøjter, polyfilla, værktøjskasse og meget mere. Alle ting fra skabet er til fri afbenyttelse for alle i foreningen.

De har nemlig selv bidraget med hvert sit.

Skabet er et såkaldt Naboskab, som er sat op af foreningen af samme navn, og det står der i kælderen for at beboerne i etageejendommen kan dele deres ting med hinanden.

- Jeg synes, det er en god ide, fordi det er en andelstanke. Det er dejligt, hvis folk mangler noget, at de kan gå ned og låne det, forklarer beboer Karen Plaschke til TV 2 Lorry. 

Selvom Naboskab er et nyt koncept, er der allerede opsat otte skabe i forskellige boligforeninger i København og på Frederiksberg.

Og ifølge medejer og partner Hanne Sophie Hjort Jensen er der mange flere af deleskabene på vej.

- Det skaber en form for relation, at man deler nogle ting. Det kan også være, man deler nogle ting, som kan bruges i en social sammenhæng. At man har et petanque-spil eller et andet, som man kan bruge i fællesskab, siger hun til TV 2 Lorry.

Praktisk handler det hele om deleøkonomi. Det handler nemlig om at bidrage.

Naboskabet fungerer på den måde, at beboere i en boligforening kan sætte de ting ned i skabet, som de gerne vil låne ud til deres naboer.

Hvis nogen vil låne fra naboskabet, så kan de åbne det med hjælp fra deres smartphone og en app, som beboerne har fået adgang til.

I skabet ligger en bog, som man noterer sit lån i, hvorefter man kan bruge den pågældende genstand i 24 timer.

Bag idéen til Naboskab ligger en frustration. Partnerne, der står bag konceptet, var nemlig begge frustrerede over danskernes overforbrug og det faktum, at der ikke er godt naboskab i særlig mange boligforeninger.

Foruden deleskabene i boligforeningerne er der også opsat et enkelt Naboskab i det offentlige rum. Skabet står på Sønder Boulevard på Vesterbro, men her handler det ikke om at dele.

I stedet kan man her bytte de ting, som man ikke længere kan bruge selv, med andre.

Se her, hvad naboskabet indeholder.

 

Sådan virker naboskabet

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

25_seconds

playDroner skal søge efter utætte fjernvarmerør om natten

Akvædukt ved Veluwemeer

playUsædvanlig akvædukt kan redde Margretheholm Havn

Borger med handicap

Datter til hjerneskadede Lars: Kommunen mangler empati og logik

byggeplads

playNu vil kommune give bøder, hvis chefer afsløres i snyd med løn

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere