Da Jens Staunsager Larsen kiggede ud af sit vindue i Sluseholmen i Københavns Sydhavn den 6. december 2013, så han vandet stige og stige.
Stormen Bodil pressede enorme mængder vand igennem Københavns havn, og det fik vandniveauet til at stige 160 centimeter udover den normale vandstand.
Folk begyndte at panikke. Der var ingen, der havde forestillet sig, at vandet ville stige så meget
Der manglede kun nogle få centimeter, før vandet var i samme niveau som beboerne i stueetagens gulvvinduer.
- Folk begyndte at panikke. Der var ingen, der havde forestillet sig, at vandet ville stige så meget, siger han.
I fremtiden er beboerne i stueetagen måske ikke nær så heldige. De store stormfloder bliver nemlig hyppigere. Klimaforholdene accelererer nemlig forekomsten af de enorme stormfloder, hvor vandstanden i værste fald kan stige op til 3,76 meter.
Det vil give beboerne i Sluseholmens stueetage vand til livet.
Fakta:
Københavns Miljø- og Teknikudvalg skal mandag eftermiddag beslutte, hvorvidt man i forvaltningen skal sætte yderligere arbejde i gang for at sikre København mod såkaldte 1000-års stormfloder.
Teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell, er sikker på, at medlemmerne af udvalget vil nikke ja til en yderligere undersøgelse af stormflodssikring i København.
Vi kan ikke bare se på, mens byen går under vand.
- Vi kan ikke bare se på, mens byen går under vand. Vi ved, at der er større sandsynlighed for, at vores by bliver oversvømmet, som det næsten skete med stormen Bodil i 2013. Derfor skal vi bygge diger, sluser og dæmninger for at beskytte København, siger han.
En stormflod, hvor vandstanden stiger med 3,76 meter, vil lægge en stor del af Amager under vand. Derudover vil digerne ved Avedøre Holme blive oversvømmet ved så store mængder vand, og det vil oversvømme området langs kanalen helt ind til Slotsholmen. Metroen vil også blive overvsømmet, vurderer en ny rapport, som COWI har udarbejdet. (Se nedestående grafik)
Vi panikkede
Jens Staunsager Larsen, der er tidligere formand for Grundejerforeningen Sluseholmen var heldig i 2013, da Bodil rasede. Han boede nemlig ikke i stueetagen.
- Folk begyndte at panikke. Der var ingen, der havde forestillet sig, at vandet ville stige så meget, siger han.
I dag er det knapt så svært for ham at forestille sig, at en storm kan få vandmasserne til at stige lige så voldsomt som sidst. Og måske endda voldsommere.
Derfor har beboerne også garderet sig. De har lavet et beredskab, der lynhurtigt skal stille op med sandsække, hvis vandet igen stiger.
Men Jens Staunsager Larsen er ikke sikker på, at sandsække vil være nok til at sikre sig mod den næste storm.
En dyr omgang
Økonomisk er det bedre at sikre byen end at lade være
Præcis hvor meget det vil koste at stormflodssikre københavnerne, kan man ikke sige med sikkerhed, men ifølge Lene Mårtensson, der er centerchef i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, kan det ikke svare sig at lade være.
- Økonomisk er det bedre at sikre byen end at lade være, siger hun og henviser til de enorme skader, som en vandstigning på 3,76 centimeter vil forårsage.
Til sammenligning forårsagede stormfloden Bodil 95.560 skader til en pris på 1,6 milliarder kroner på landsplan.
Morten Kabell vil derfor gerne have den nuværende lovgivning ændret. Den siger nemlig, at det er op de grundejere, der bor ud mod kysten, at sikre kysten.
Han mener, at det bør være et fælles ansvar.