Sluseholmen kan få vand til livet ved stormflod

Københavns Teknik- og Miljøudvalg tager mandag eftermiddag det første skridt på vej til at sikre København mod stormfloder, der i værste fald kan hæve vandniveauet med næsten fire meter.

Da Jens Staunsager Larsen kiggede ud af sit vindue i Sluseholmen i Københavns Sydhavn den 6. december 2013, så han vandet stige og stige.

Stormen Bodil pressede enorme mængder vand igennem Københavns havn, og det fik vandniveauet til at stige 160 centimeter udover den normale vandstand.

quote Folk begyndte at panikke. Der var ingen, der havde forestillet sig, at vandet ville stige så meget

Jens Staunsager Larsen, beboer ved Sluseholmen

Der manglede kun nogle få centimeter, før vandet var i samme niveau som beboerne i stueetagens gulvvinduer. 

- Folk begyndte at panikke. Der var ingen, der havde forestillet sig, at vandet ville stige så meget, siger han.

I fremtiden er beboerne i stueetagen måske ikke nær så heldige. De store stormfloder bliver nemlig hyppigere. Klimaforholdene accelererer nemlig forekomsten af de enorme stormfloder, hvor vandstanden i værste fald kan stige op til 3,76 meter.

Det vil give beboerne i Sluseholmens stueetage vand til livet.

Fakta:

En stormflod hvor vandet stiger 3,76 meter kaldes en tusindårsstorm. Det vil sige, at den statistisk set forekommer hver 1000 år. Men på grund af kluimaforandringer vil disse stormfloder ske hyppigere end før. Med forbehold for statistisk usikkerhed vil en vandstigning på 3,76 meter ved en stormflod i 2100 være en 280 års-hændelse.

Københavns Miljø- og Teknikudvalg skal mandag eftermiddag beslutte, hvorvidt man i forvaltningen skal sætte yderligere arbejde i gang for at sikre København mod såkaldte 1000-års stormfloder.

Teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell, er sikker på, at medlemmerne af udvalget vil nikke ja til en yderligere undersøgelse af stormflodssikring i København.

quote Vi kan ikke bare se på, mens byen går under vand. 

Morten Kabell, Teknik- og Miljøborgmester

- Vi kan ikke bare se på, mens byen går under vand. Vi ved, at der er større sandsynlighed for, at vores by bliver oversvømmet, som det næsten skete med stormen Bodil i 2013. Derfor skal vi bygge diger, sluser og dæmninger for at beskytte København, siger han.

En stormflod, hvor vandstanden stiger med 3,76 meter, vil lægge en stor del af Amager under vand. Derudover vil digerne ved Avedøre Holme blive oversvømmet ved så store mængder vand, og det vil oversvømme området langs kanalen helt ind til Slotsholmen. Metroen vil også blive overvsømmet, vurderer en ny rapport, som COWI har udarbejdet. (Se nedestående grafik)

Sådan vil oversvømmelserne ramme ifølge COWI
Sådan vil oversvømmelserne ramme ifølge COWI
Foto: Presse / COWI

Vi panikkede

Jens Staunsager Larsen, der er tidligere formand for Grundejerforeningen Sluseholmen  var heldig i 2013, da Bodil rasede. Han boede nemlig ikke i stueetagen.

- Folk begyndte at panikke. Der var ingen, der havde forestillet sig, at vandet ville stige så meget, siger han.

I dag er det knapt så svært for ham at forestille sig, at en storm kan få vandmasserne til at stige lige så voldsomt som sidst. Og måske endda voldsommere.

Derfor har beboerne også garderet sig. De har lavet et beredskab, der lynhurtigt skal stille op med sandsække, hvis vandet igen stiger.

Men Jens Staunsager Larsen er ikke sikker på, at sandsække vil være nok til at sikre sig mod den næste storm.

En dyr omgang

quote Økonomisk er det bedre at sikre byen end at lade være

Lene Mårtensson, centerchef i Teknik- og Miljøforvaltningen

Præcis hvor meget det vil koste at stormflodssikre københavnerne, kan man ikke sige med sikkerhed, men ifølge Lene Mårtensson, der er centerchef i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune, kan det ikke svare sig at lade være.

- Økonomisk er det bedre at sikre byen end at lade være, siger hun og henviser til de enorme skader, som en vandstigning på 3,76 centimeter vil forårsage.

Til sammenligning forårsagede stormfloden Bodil 95.560 skader til en pris på 1,6 milliarder kroner på landsplan.

Morten Kabell vil derfor gerne have den nuværende lovgivning ændret. Den siger nemlig, at det er op de grundejere, der bor ud mod kysten, at sikre kysten.

Han mener, at det bør være et fælles ansvar.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik