Et af de mere interessante malerier af Skagensmaleren Marie Krøyer, var under hammeren tirsdag aften.
Bruun Rasmussen Auktionshus havde fået fat i godt 30 malerier og tegninger af Marie Krøyer - der var gift med skagensmaleren P.S. Krøyer.
Salget af Marie Krøyers malerier og tegninger var ventet med spænding.
Malerierne og tegningerne har ligget hengemt på et loft i 40 år - men efter yderligere nogle år kommer de nu på auktion.
Tirsdag aften blev værkerne solgt. Skagens Museum skrabede til sig og købte over halvdelen af malerierne.
Højeste hammerslag på 35.000 kr. faldt på et maleri af en nøgen dreng på en skammel, som netop gik til museet.
Marie Krøyer malede "frækt" billede
"Salget af Marie Krøyers malerier og tegninger var ventet med spænding. Det er sjældent, at hendes værker udbydes på auktion, så det var en stor glæde at udbyde i alt 30 værker af kunstneren", skriver Bruun Rasmussen Auktionshus på sin hjemmeside.
Billedet af den mand fra 1889 var særligt opsigtsvækkende, fordi kvindelige studerende faktisk ikke måtte male nøgne mænd dengang.