Sikkerhedsmesse: Til kamp mod kugleregn og indbrudstyve

Vi er i en tid, hvor vi forsøger at beskytte os. Mod terror, indbrud og anden kriminalitet. Her kan du se de nyeste opfindelser inden for beskyttelse.

Verden er et farligt sted - og vi finder hele tiden på nye løsninger, så vi kan beskytte os.

Nogle af de seneste opfindelser kan man i øjeblikket se på en messe i Bella Center. Messen hedder Security User Expo. På messen er der samlet alt det nyeste indenfor sikring og beskyttelse.

Der er alt fra skudsikkert glas, til sluser man kun kan komme igennem ved at lægge hånden på en læser, der med en meget avanceret metode afkoder venesystemt inde i personens hånd.

Ingen brug af fingeraftryk. Det ser ud til at være fortid - nu er det venerne, der er den hemmelige kode.

Ny DNA-spray

quote Det går stærkt for tiden. Vi oplever at kommuner, staten og også private virksomheder investerer i sikkerhedsløsninger.  

Kasper Skov-Mikkelsen, Direktør i Sikkerhedsbranchen

Der er også nyt fra spray-fronten. Her har man opfundet en DNA-spray. Når offeret retter flasken mod gerningsmanden, sender strålen en væske afsted mod gerningsmandens hud og tøj.

Strålen efterlader spor af DNA, som man ikke kan vaske af. Det holder i en måned. Og det kan på den måde fungere som et vigtigt bevis og spor i en sag, som derefter efterforskes.

Detektor til fjendtlige droner

På messen er der også en detektor, som kan spotte fjendtlige droner - og døre og personsluser, som kan modstå skud fra maskingevær og bomber. Direktør i Sikkerhedsbranchen Kaper Skov-Miklkelsen ser en udvikling i øjeblikket.   

- Det går stærkt for tiden. Vi oplever at kommuner, staten og også private virksomheder investerer i sikkerhedsløsninger. Det er alt fra en særligt sikret sluse til skudsikkert glas i receptionen. Også pullerterne er der stor intresse for. En løsning som betyder, at lastbiler ikke kan køre direkte ind i området, siger han til TV 2 Lorry.

Kameraer til kroppen

De små kameraer som man kan bære på kroppen og uniformen er også stadig meget populære. De bliver hele tiden udviklet med nye finesser. Dem er der et meget stort marked for.

De kan sidde på brystet af uniformeret personale. På vagter, betjente, ansatte ved pengetransporter og billetkontrollører. Små kameraer der både er forebyggende, men som også egner sig til at skaffe dokumentation. I sager hvor man skal opklare, hvad der skete. 

Messen i Bella Center varer to dage - i dag og i morgen. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik