Selvstændig nægter at betale affalds-gebyr: Slæber kommune i retten

Advokat vil ikke betale gebyr for kommunal affaldsordning og lægger sag an mod Københavns Kommune. Sagen kan få betydning for 23.000 erhvervsdrivende.

Det handler om affald, når Københavns Byret fredag behandler en sag, der kan få betydning for tusindvis af erhvervsdrivende.

Hvert år dumper der en opkrævning på 937,50 kroner ind gennem brevsprækken hos erhvervsdrivende i Københavns Kommune.

Det er et gebyr for administration af ordningen om erhvervsaffald.

Men Thomas Gønge vil ikke betale det.

"Jeg bruger ikke ordningen"

Han driver - ved siden af sit arbejde på et advokatkontor - sit eget firma. Det er en internetbaseret informationstjeneste med den grønlandske lovsamling.

Firmaet består af ham selv, to computere og en telefon og drives fra lejligheden i København.

- Hvis der er tale om et gebyr, skal der være en ydelse. Men jeg får ingen ydelse. Jeg bruger ikke affaldsordningen.

- Og hvis jeg ønskede at bruge den, så skulle jeg købe mig adgang ved at betale et andet gebyr for det, siger Thomas Gønge.

Gebyr opkræves selvom du arbejder hjemmefra

Hans eget erhvervsaffald består af nogle få kuverter og reklamer, og det bortskaffer han via sit andet arbejde.

Administrationsgebyret opkræves hos op mod 23.000 erhvervsdrivende i Københavns Kommune.

En stor del af dem er virksomheder, der - ligesom Thomas Gønges firma - ikke har nogen ansatte, og som drives fra ejerens hjemadresse.

Gebyret opkræves, uanset om virksomheden benytter den kommunale affaldsordning eller ej.

Kalder det en ulovlig skat

For Thomas Gønge er sagen principiel.

- Man kunne vel ikke forestille sig, at en kommune kan få lov til at opkræve et gebyr til administration af pas og kørekort hos folk, der ikke har pas eller kørekort.

- Det er faktisk det, der gør sig gældende her. Jeg skal betale et gebyr for noget, som andre benytter, og som jeg ikke selv har andel i, siger Thomas Gønge.

Han mener, at gebyret i virkeligheden er en skat, som kommunen opkræver, uden at Folketinget har givet lov til det.

Sagen er principiel

Er det ikke en meget lille sag at gøre så meget ud af?

- Beløbet er i sig selv lille. Det handler om et mere grundlæggende spørgsmål:

- Hvor går grænsen for, at en kommune kan gå i borgernes lommer, uden at det er Folketinget, der har bestemt det, siger Thomas Gønge.

Københavns Kommune afviser søgsmålet og henholder sig til, at man følger gældende lovgivning på området.

/ritzau/

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Erhverv

krydstogtskib

Overborgmester og kulturborgmester uenige om antallet af krydstogtskibe

turister i nyhavn

Her er planen der skal redde turismen i København

Din Tøjmand Køge(1)

playButiksejere jubler og melder klar til genåbning

20_percent

playAntallet af tomme butikker i København er på højeste niveau i 18 år - frygteligt, siger borgmester

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere