Særligt køkken til kræftsyge børn sparet væk: “Det skærer i mit hjerte,” siger mor

Frustrerede forældre er i oprør over ny madordning for kræftsyge børn på Rigshospitalet. Valget stod mellem mad eller personale, siger oversygeplejerske.

Smagfulde burgere og velduftende lasagne er skiftet ud med gummi-kylling og frikadeller, der er seje som hoppebolde og fyldt med peber.

Det er ifølge Kamilla Krainer virkeligheden på Rigshospitalets kræftafdeling for børn, sengeafsnit 5054, efter at et særligt børnekøkken er sparet væk. 

Kamilla Krainer fra Greve er mor til fem-årige Aston, der har været indlagt flere gange på afdelingen siden 2017, og hun er oprørt på vegne af sin søn og alle de andre børn på afdelingen.

quote Jeg har dagligt set børn gå ind i køkkenet uden at komme ud med noget, de ville spise.

Kamilla Krainer, mor til Aston

- Det skærer i mit hjerte. Får kroppen mad, så virker den bedre, og det er så vigtigt for de syge børn, der har været igennem kemoterapi, at de får noget ordentlig mad og ernæring, siger Kamilla Krainer.

Læger og sygeplejersker har gang på gang understreget over for forældrene, at deres børn skal have så meget mad som muligt, forklarer hun. Men det er altså ikke tilfældet med den nye madordning, mener Kamilla Krainer. 

Bagte kager og lavede smoothies

Tidligere var der således ansat særligt personale i et børnekøkken, der ifølge Kamilla Krainer både lavede alverdens forskellige børnevenlige retter og tog imod ønsker om alt fra burger til lasagne. De tog sig også tid til at bage kager og lave smoothies med de syge børn. 

Før i tiden bagte personale i køkkenet på kræftafdelingen blandt andet kager med de syge børn.
Før i tiden bagte personale i køkkenet på kræftafdelingen blandt andet kager med de syge børn.
Foto: Kamilla Krainer

Men fra 2. september har det køkken været sparet væk. I stedet kommer maden nu fra Rigshospitalets centrale køkken, der hører under Enhed for Mad og Drikke. Selvom der fortsat er personale i køkkenet til at anrette maden, har omvæltningen ifølge Kamilla Krainer fået alvorlige konsekvenser.

- Når man ser maden, så har man ikke lyst til at spise den. Det har resulteret i, at børnene ikke spiser. Jeg har dagligt set børn gå ind i køkkenet uden at komme ud med noget, de ville spise, siger Kamilla Krainer.

 

"Maden er forfærdelig"

Hun skriver sammen med andre forældre til kræftramte børn i en lukket facebook-gruppe. TV 2 Lorry har set uddrag af korrespondancen. Flere forældre kritiserer den nye mad.

- Alle er stort set enige om, at maden her er forfærdelig. Og det er jo ikke, fordi vi er kræsne. Da der blev serveret kylling sidste gang, kunne man ikke engang tygge det. Den anden dag var der mousse med mokkasmag. Hvilke børn kan lide mokkasmag?, spørger Kamilla Krainer, der nu mener, at det mest indbydende mad nu er de frostretter, der stadig kan findes i køkkenets fryser. 

Artiklen fortsætter under billederne

Mad fra Enhed for Mad og Drikke på Rigshospitalet.
Mad fra Enhed for Mad og Drikke på Rigshospitalet.
Foto: Kamilla Krainer
Mad fra Enhed for Mad og Drikke på Rigshospitalet.
Mad fra Enhed for Mad og Drikke på Rigshospitalet.
Foto: Kamilla Krainer

Personale eller køkken

Oversygeplejerske på afdelingen, Marianne Madsen, siger til TV 2 Lorry, at køkkenet er nedlagt som en del af en besparelse.

- Vi har prioriteret, at der ikke skulle fyres læger og sygeplejersker, og så måtte vi se os om i forhold til, hvad der kunne gøres. Det er det valg, vi har stået med, siger Marianne Madsen, der dog ikke vil oplyse, hvor mange millioner besparelserne drejer sig om.

Oversygeplejersken oplyser, at forældre har henvendt sig med kritik om kedelig og smagløs mad.

Det vil Enhed for Mad og Drikke nu arbejde med at forbedre. 

- Vi ved godt, at der skal justeres på menuplanerne. Vi har fået kritik, og vi tager altid kritik seriøst. Vi ønsker jo kun at skabe et godt tilbud, siger Marianne Madsen, der minder om, at Enhed for Mad og Drikke først nu skal til at lære at lave børnemenuer.  

Sørgelig konsekvens

Efter en evaluering af den første måned skulle menuen nu være ændret, oplyser Marianne Madsen.

Desuden tilbyder afdelingen nu såkaldt kræsekost som eksempelvis kyllinge-nuggets, pommes frites og fiskefilleter til alle børn. Det var til at begynde med kun et ekstra tilbud til særligt ernæringstruede børn.

Artiklen fortsætter under faktaboksen.

Det skriver Rigshospitalet om den nuværende madordning på ​kræftafdelingen for børn:

Kamilla Krainer er glad for, at menuen nu bliver justeret. 

- Det er bare for sent, for mit barn og andre børn har jo i halvanden måned nu kun oplevet den negative effekt. Forældrene skulle have været mere med på råd, før køkkenet blev lukket ned, siger hun.

Hvad siger du til, at valget stod mellem at nedlægge køkkenet og fyre personale?

- Jeg kan ikke forstå, at der skal spares nogle af stederne. Men måske er det fint nok, at det så er køkkenet, der lukker. Det er bare en meget sørgelig konsekvens. Og det skal jo ikke betyde, at børnene skal have dårlig mad, siger Kamilla Krainer.

Køkken kan ikke komme tilbage

Oversygeplejerske Marianne Madsen fortæller, at afdelingen gjorde sig umage med at sammensætte menuen forud for den nye madordning. 

Artiklen fortsætter under billedet

- De her frostretter kan man stadig få, og de er nærmest det mest lækre nu. Min søn synes tomatsuppen smager godt, men det holder heller ikke, hvis han skal have det to eller tre gange om dagen, siger Kamilla Krainer.
- De her frostretter kan man stadig få, og de er nærmest det mest lækre nu. Min søn synes tomatsuppen smager godt, men det holder heller ikke, hvis han skal have det to eller tre gange om dagen, siger Kamilla Krainer.
Foto: Kamilla Krainer

- Vi satte os sammen med diætister, personalet i køkkenet og Enhed for Mad og Drikke. Men det er klart, at vi skal justere. Det er vi indstillede på. Sådan er det, når man indfører noget nyt, siger Marianne Madsen. 

Hvad skal der helt konkret ske, før børn og forældre i højere grad vil synes om maden?

- At vi følger det tæt og justerer der, hvor vi kan i forhold til de input, vi får fra forældre og børn.

Kan man forestille sig, at man åbner køkkenet på afdelingen igen?

Ikke med de rammer og økonomiske vilkår, vi har i øjeblikket, siger Marianne Madsen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sundhed

Kira Pumali

playKira har startet netværk for ulykkelige mødre: Vi skal tale om det

20170831-133307-L-1920x1278we

Se kortet: Her er der igen rent vand i hanen til over 52.000 borgere

ipiccy_image

playKan hjemmearbejdet mærkes i skuldre og led? Her er fire øvelser fra fysioterapeuten

20200413-165258-A-1920x1281we

Udskudte operationer i hovedstaden skal afvikles inden sommer

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere