S vil i sidste øjeblik hjælpe DF til stramning af tiggeri-lov

Socialdemokratiet støtter et forslag om at udvide, hvad udløser skærpet straf for utryghedsskabende tiggeri.

Socialdemokratiet har i sidste øjeblik tilsluttet sig et forslag fra Dansk Folkeparti om en stramning af det lovforslag om straf af "utryghedsskabende tiggeri", som regeringen har forslået.

Forslaget vil udvide de områder, der skærper straffen, til også at inkludere utryghedsskabende tiggeri "i eller ved supermarkeder". 

Det fremgår af en betænkning over loven afleveret til retsudvalget tirsdag. Det skriver Ritzau.

I den udgave af loven, som regeringen har foreslået, skærpes straffen for utryghedsskabende tiggeri på gågader, stationer og i offentlige transportmidler. Her vil S og DF tilføje "i eller ved supermarkeder". Loven er blevet til på baggrund af den seneste tids debat om hjemløse romaer, der overnatter i lejre i Københavns gader.

quote Nu er der sket det pudsige i udvalgsbehandlingen, at Socialdemokratiet vil gå længere end regeringen. Så siger vi gerne haps og forsøger få stablet et flertal på benen

Martin Henriksen, udlændingeordfører, Dansk Folkeparti

DF håber, regeringen kan overtales

Skærpende omstændigheder er forhold ved en ulovlig handling, som gør bedømmelsen af den strengere.

Af betænkningen fremgår det, at regeringspartierne ikke har besluttet sig for, om de vil tilslutte sig forslaget.

Opbakningen har vakt et håb hos Dansk Folkeparti om, at regeringen kan overtales.

- Nu er der sket det pudsige i udvalgsbehandlingen, at Socialdemokratiet vil gå længere end regeringen. Så siger vi gerne haps og forsøger få stablet et flertal på benene, siger partiets udlændingeordfører, Martin Henriksen.

- Vi kan godt få loven strammet yderligere. Betænkningen viser, at vi er tæt på. Der står reelt, at regeringen er uafklaret. Derfor blæser det lidt i vinden, hvordan de stiller sig.

Til afstemning i dag

Socialdemokratiets støtte kommer i sidste øjeblik, da forslaget onsdag skal til afstemning i Folketinget.

Lovforslaget i sin nuværende form er udfærdiget af regeringen og har allerede fået støtte fra Dansk Folkeparti.

Partiet er kommet med to ændringsforslag. Både regeringspartierne og Socialdemokratiet har afvist at stemme for det andet.

Enhedslisten, SF, Alternativet og De Radikale vil stemme imod loven og begge ændringsforslag.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

20200917-173607-L-1920x1277we

Ny undersøgelse afslører flere krænkelsessager med Frank Jensen

20191107-180758-5-1920x1280we

Partier kræver brev i fredningssag tilbagekaldt: "Retssikkerheden er på spil"

Lejlighed altaner

Det kan blive sværere at få en altan i København

luftfoto-hampelandskolen

Gale tal bag skolelukning: To borgere tvinger kommune tilbage til regnemaskinen

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere