Rygter spredes: Politiet fastholder efterlysning med billede

Jurist og blogger Mary Consolata Namagambe hævder, at medier og politi hænger en uskyldig mand ud og sætter ham i forbindelse med voldtægt.

Et opslag på Facebook fra jurist og blogger Mary Consolata Namagambe spredes lige nu på sociale medier. Mary Consolata Namagambe hævder i opslaget, at medier og Københavns Politi hænger en tilfældig og uskyldig mand ud. 

"Det her er vanvittigt. Jeg kommer hjem til min veninde, hun er ude af den, fordi hendes lillebror på 26 år eller en tilfældig afrikansk mand, er blevet offentliggjort på BT’s hjemmeside og politiets hjemmeside som en voldtægtsmand. Problemet her er bare, at politiet har sagt til min veninde og hendes lillebror, at BT har taget et tilfældigt billede af en sort mand, som ikke engang er "gerningsmand", dog har politiet selv lagt det samme billede ud af "gerningsmanden"" står der blandt andet i opslaget. 

Mary Consolata Namagambe forklarer forløbet og slutter af med:

"Hvad fuck sker der for politiet? Hvordan kan i tillade at en uskyldig mand bliver hængt ud? Hvad nu hvis der sker min venindes lillebror noget, hvad nu hvis der er nogen, der slår ham ned, fordi de tror, at han er gerningsmanden!"

Københavns Politi sendte fredag og tirsdag billeder ud af en efterlyst mand, som er mistænkt for at have forbindelse til et groft overfald og voldtægtsforsøg. Flere medier - også TV 2 Lorry - bragte billederne af manden.

Politiet fastholder onsdag, at manden på billederne er efterlyst. 

- Så længe vi har de billeder til at lægge offentligt, så er det fordi vi er ret sikre på, at det er den korrekte mand, siger politikommissær Henrik Møller Jakobsen til TV 2 Lorry. 

Københavns Politi undersøger lige nu sagen til bunds, på baggrund af at flere medier har henvendt sig og spurgt ind til billedet. 

TV 2 Lorry har kontaktet Mary Consolata Namagambe, som henviser til at veninden kan uddybe. TV 2 Lorry har derefter gentagende gange spurgt veninden, Dorthea Boyi, om det er hendes bror på billederne, men hun forklarer blot, at hun ikke er sikker, men at det ligner ham meget.

Men tidligere fremgik det på Dorthea Boyis Facebook-profil, at hende og broderen har kontaktet politiet for at få en forklaring i sagen. I opslaget skriver hun blandt andet at politiet har bekræftet, at det ikke er broderen. Det opslag er nu enten slettet eller gjort 'privat' på hendes profil. 

Mary Consolata Namagambe har onsdag eftermiddag slettet sit opslag, som tidligere var delt omkring 1.000 gange på blot få timer. 

Stadig efterlyst

Københavns Politi bekræfter, at manden stadig er efterlyst. Han beskrives som en mand af afrikansk udseende og mellem 22 og 28 år.

Han er almindelig af bygning og cirka 175 centimeter høj. 

Han har sort hår med snoede "totter" og var på gerningstidspunktet iført en sort jakke/trøje, blå løse cowboybukser og hvide kondisko.

Han bar på en forholdvis stor brun eller beige rygsæk med brede stofbærestykker over skuldrene, og han talte engelsk.

Københavns Politi hører meget gerne fra borgere med oplysninger i sagen. Det kan ske på telefonnummer 114.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Mangel på servicehunde

playMangel på servicehunde rammer Mathias: "Jeg frygter, at hunden ikke kommer"

20180419-170125-l-1920x1277we.jpg

Supermarked har problemer med unge uden mundbind - sender appel til forældre

Udklipmurer fra Brøndby

Murer fra Brøndby får lov at blive i Danmark, mens klagesag behandles

Fakkeloptog Helsingør

Hundredvis af borgere støttede caféejer i fuldstændig stilhed

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere