Rosa Nielsen har en smule ondt i fødderne.
Det er ikke fordi, hendes fodtøj er dårligt. Det er heller ikke fordi, hendes job i Københavns Zoo, hvor hun passer kamelerne, byder hende dårlige arbejdsforhold.
Det skyldes i stedet, at hun for nylig gik en tur på 800 kilometer fra Saint-Jean-Pied-de-Port i Frankrig til Santiago de Compostela i Spanien.
Gåturen gik hun, fordi hun er bekymret. Bestanden af vilde kameler er nemlig så lav, at arten er udrydningstruet, og det er der ikke mange, der ved.
Det er det 8. mest truede pattedyr, der findes. Det er chokerende, og der er ingen, der ved det
- For nogle år siden var der forskning, der etablerede vilde kameler som egen art. De har ikke noget at gøre med de domesticerede kameler. Det er det 8. mest truede pattedyr, der findes. Det er chokerende, og der er ingen, der ved det, siger Rosa Nielsen.
Der er kun 1.000 vilde kameler tilbage i verden. Derfor indsamling.
Men hvorfor gåtur på Caminoen? Fordi det næsten lyder som Kameloen? Faktisk ikke.
- At vandre langt uden at spise og drikke særlig meget er jo i grunden en meget kamel-agtig ting at gøre, siger Rosa Nielsen ganske nøgternt.
En blanding af Indiana Jones og David Attenborough
Idéen til indsamlingen opstod, da dyrepasserne i Københavns Zoo fik besøg af John Hare. Han har stiftet Wild Camels Protection Foundation, en organisation, der beskytter bestanden af vilde kameler i Mongoliet og Kina.
Rosa Nielsen beskriver ham som en blanding af Indiana Jones og David Attenborugh. Han har viet liv til kameler og stiftede den forholdsvis ukendte vildtlivsorganisation i 1997.
- Denne her organisation er meget lille, og de bruger alt deres krudt på kameler. De er ikke så meget til stede på de sociale medier. De er ikke så opdaterede på det nyeste teknik. Men det er så vildt, det de laver. Ham her John Hare er 83 år i dag og har selv været med til at kortlægge bestanden, forklarer hun.
Da denne skikkelse holdt foredrag i Zoologisk Have, blev Rosa Nielsen så inspireret, at hun besluttede sig for at tage affære.
At vandre langt uden at spise og drikke særlig meget er jo i grunden en meget kamel-agtig ting at gøre
- Imens jeg sad og hørte på foredraget, fik jeg den idé, at jeg skulle gå Caminoen for at samle ind til dem. Og den præsenterede jeg holdet for, og de var vilde med idéen. Inde på deres website har de linket direkte til indsamlingen, siger Rosa Nielsen.
Fundamentet for samarbejdet med tilhørende fundraising blev sat op, og lørdag den 7. april tog Rosa Nielsen hul på den 799 kilometer lange indsamlingsvandretur.
Nok til en kværn og benzin i et år
Undervejs på turen kunne Rosa Nielsen følge med i de donationer, der tikkede ind. Det var med til at give hende ekstra motivation, når fødderne brokkede sig, og dagene blev lange.
- Det var så fedt, at jeg kunne følge donationerne undervejs. Opbakningen har været helt sindssyg. Jeg havde slet ikke turde tro på, at det ville blive så stort og omfattende.
Opbakningen har været helt sindssyg. Jeg havde slet ikke turde tro på, at det ville blive så stort og omfattende
17.000 kroner nåede at tikke ind i donationer undervejs, inden Rosa den 5. maj stod ved endestationen i Santiago de Compostela. Det er 2.000 kroner over målsætningen.
De penge betyder, at organisationen nu kan købe en motorcykel, så man lettere kan komme frem i det store vildtlivsreservat. Og de overskydende 2.000 kroner kan finansiere benzin til motorcyklen i et år.
- Det er helt fantastisk og over al forventning. Det er så vigtigt, for reservatet er på størrelse med to tredjedele af Frankrig.
Sammen med hendes fire kamelpassende kollegaer i Københavns Zoo er hun af organisationen blevet inviteret til Mongoliet for at se de vilde kameler og følge vildtlivsorganisationens arbejde.
Hun håber, at rejsen snart kan ske. Og hun afviser bestemt heller ikke at iføre sig vandrestøvlerne på ny og foretage endnu en ørkenvandring til fordel for de vilde kameler.
- Det kunne være megafedt at gøre noget lignende igen i fremtiden. Nu har jeg oplevet, hvor let det er at gøre en kæmpestor forskel, så jeg er klar på at gøre det igen.
VILDE KAMELER
- I dag findes der under tusind vilde topuklede kameler, nogenlunde ligeligt fordelt i Gobi-ørkenen i Mongoliet og i Kina.
- Kamelen er tilpasset det hårde liv i ørkenen:
- Vinteren i Gobi-ørkenen er meget kold og sommeren yderst varm. Derfor har kamelen en meget kraftig vinterpels, der tabes i løbet af foråret, mens den om sommeren er næsten nøgen.
- Den har store, brede trædepuder og går på hele foden, så den ikke synker ned i det bløde underlag.
- Den har lange øjenvipper, hår i ørerne og smalle næsebor, der til tider kan lukkes helt til, forhindrer flyvesand i at trænge ind.
- Og hornagtige trædepuder på knæ og brystkasse beskytter kamelen mod det varme ørkensand, når den lægger sig ned. Til forskel fra mange andre hovdyr lægger kamelen sig ikke ned på siden, men derimod ned på brystkassen og maven hvilende på alle fire knæ.
