Rod i byggetilladelser kan koste hospital en kvart milliard

Manglende tilladelser kan betyde, at Bispebjerg Hospitals planlagte byggeri forsinkes og bliver dyrere. Regionspolitiker er utilfreds.

Bispebjerg Hospital har ansøgt Københavns Kommune om seks dispensationer fra den eksisterende lokalplan. Hvis ikke de gives, kan det få fatale konsekvenser for byggeriet ifølge hospitalets egen ledelse. Det skriver Jyllands-Posten.

Hvis kommunen derimod vælger at lave tillæg til lokalplanen fremfor at godkende ansøgningerne, vil det forsinke byggeriet med et år. Af ansøgningen fremgår det, at det vil koste 145 mio. kr. i mistet driftseffektivisering - altså penge, man har regnet med at kunne spare ved at drive hospitalet mere effektivt med det nye byggeri - samt 100 mio. kr. i ekstraudgifter til projektets 150 rådgivere, der skal "stå stille" i et år.

Skulle Københavns Kommune beslutte slet ikke at ville ændre på lokalplanen, men i stedet kræve byggeprojektet ændret, så bliver konsekvensen ifølge ledelsen, at antallet af sengepladser i hvert afsnit vil reduceres fra 29 til 26.

Lokalplan skulle have været i orden

At det netop er lokalplanen der står i vejen, er paradoksalt, lyder det fra flere sider ifølge Jyllands-Posten. Da hospitalets ledelse i 2015 valgte netop dette projekt fra KHR Arkitekter over et konkurrerende projekt fra C.F. Møller, lød forklaringen nemlig i høj grad at det skyldtes, at C.F. Møllers projekt krævede dispensation fra lokalplanen. Den beslutning er sidenhen blevet kritiseret af Klagenævnet for Udbud.

Regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden, Niels Høiby, Liberal Alliance, "stoler ikke længere på de ansvarlige for byggeriet."

- At man fravalgte et projekt, fordi det krævede en dispensation, og nu bygger et projekt, som kræver seks dispensationer, er helt hen i vejret. Hvor er linjen i deres argumentation? Tankens klarhed eksisterer ikke, siger han til Jyllands-Posten.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Lauritz Lindboe Wind overfald blurred

playS vil give voldsdømte karantæne fra barer om natten

amdisenogbjørstorp

"Et forsøg på snyd" før drama-valg i S: Samme kreditkort oprettede 33 medlemskaber

20160309-162009-3-1920x1281we

Gentoftes stemmesluger tjekker ud - nu kaster de andre sig over byttet

Hans Toft 2018

Går af efter 28 år som borgmester: ”Han symboliserede det kommunale Konservative”

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere