Risikerer skiløberne på Amager Bakke at blive kogt?

Flere medier har skrevet, at skiløbere på Amager Bakke i værste fald risikerer at blive kogt. TV 2 Lorry besøgte værket og så på sikkerheden inden åbningen på fredag.

artiklen er opdateret d. 1. 10 med oplysninger om et uheld for to år siden.

Amager Bakke er som mange nok ved bygget oven på et forbrændingsanlæg, nemlig Amager Ressourcecenter.

Men er det egentlig sikkert at stå på ski oven på et kraftværk? Hvad nu hvis noget går galt? For eksempel en eksplosion?

Flere medier har skrevet, at folk, der opholder sig oven på værket, kan risikere at blive kogt. Det lyder jo ikke så rart.

Flere medier skriver, at man i værste fald risikerer at blive kogt, når man står på ski på Amager Bakke.
Flere medier skriver, at man i værste fald risikerer at blive kogt, når man står på ski på Amager Bakke.
Foto: TV 2 Lorry

TV 2 Lorry fik Jacob Simonsen, som er direktør på Amager Ressourcecenter, til at give en rundtur og forklare: 

  • Hvorfor historien om de kogte skiløbere er opstået? 
  • Om den er sand?
  • Og hvad de har gjort for at sørge for, at det er sikkert at opholde sig oven på værket?
Det er første gang i verdenshistorien, at der er bygget et rekreativt område oven på et energianlæg.
Det er første gang i verdenshistorien, at der er bygget et rekreativt område oven på et energianlæg.

Overbeholderne

Jacob Simonsen forklarer, at det værste, der kan ske i et værk som Amager Ressourcecenter kaldes en kedelsprængning. Det kan opstå, hvis trykket i en af værkets overbeholdere kommer ud af kontrol og bliver for stort.

- Det værst tænkelige, der kan ske i den her type anlæg, det er, at overbeholderen eksploderer, siger Jacob Simonsen.

Normalt er forbrændingsanlæg bygget sådan, at kraften fra en eventuel eksplosion kan fare opad, hvis det skulle gå helt galt i en overbeholder.

- Så vil taget jo løfte sig. Det går jo ikke her, når vi har gæster på taget, forklarer Jacob Simonsen.

Overbeholderen er det sted på værket, hvor trykket er højst.
Overbeholderen er det sted på værket, hvor trykket er højst.
Foto: TV 2 Lorry

Sådan virker værket

Et værk som Amager Ressource Center virker på følgende måde:

Affaldet bliver afleveret i en silo og derefter løftet ind i en ovn, hvor det bliver brændt af. Røgen og varmen føres til overbeholderen, som er fuld af vand, der holdes i kog. Dampen føres til en turbine, der laver strøm ved hjælp af en generator. Overbeholderen, hvor der altså hele tiden er fuld tryk på det kogende vand, er det sted i værket, hvor spændingen er højst.

Her er en lille animation, der forklarer processen.

Under rundturen kommer vi til Amager Ressourcecenters to overbeholdere og Jacob Simonsen stopper op:

- Det er dem, vi passer rigtig rigtig godt på, siger Jacob Simonsen. 

Dispensation

På grund af de store kræfter, er det normalt ikke lovligt at befinde sig oven på en overbeholder. Men Amager Ressourcecenter har fået dispensation.

For at det skal kunne lade sig gøre, har de iværksat en række tiltag blandt andet sensorer, målere og ventiler, der kan lukke tryk ud af overbeholdere, hvis der er risiko for en farlig situation. Jacob Simonsen peger på et par gule plastikdimser, der sidder på siden af overbeholderen og siger:

- Normalt er der én måler på et affaldsenergianlæg. Her har vi ikke én måler. Her har vi fire målere, siger direktøren.

Overbeholderen på Amager Bakke har fire målere, på et normalt værk er der kun én.
Overbeholderen på Amager Bakke har fire målere, på et normalt værk er der kun én.
Foto: TV 2 Lorry

Nødtanke kan slukke ovnen

Det er altså varme fra ovnen, der skaber trykket i overbeholderen. Jacob Simonsen bruger et billede, alle kender, når han skal forklare den proces, der i værste fald kan gå galt.

- Hvis du nu har en gryde på komfuret, som du koger vand i, og hvor låget sidder helt tæt på. På et tidspunkt bliver trykket inde i gryden så højt, at låget springer af, siger han.

På værket spiller et par store slukningstanke en afgørende rolle, hvis der – billedeligt talt – skal slukkes lynhurtigt for blusset i en nødsituation.

- Hvis alt andet fejler, så lukker vi vandet ud af tankene her, og slukker ilden nede i risten i ovnen. Når der ikke længere er ild, så vil vi få kontrol over processen, siger Jacob Simonsen.

Også slukningstankene bliver grundigt overvåget.

 - Her sidder der ikke kun en måler, der fortæller os, at tankene er fulde. Der sidder heller ikke to målere. Der sidder tre målere.

- Det er livrem og seler og sikkerhedsnåle, og så har vi styr på det hele.

 Det er jeg glad for, for hvis jeg står på ski ovenpå bakken, så gider jeg ikke blive kogt?

- Haha, det kan jeg næsten garantere, at det vil du heller ikke. Det er sikrere at stå på bakken end at tage bussen herud, siger Jacob Simonsen.

Siderne kan ryge af

Selve bygningen er også konstrueret til at forebygge en katastrofe, selv hvis alle nødprocedurer skulle svigte.

- I energianlæg laver man normalt taget på en helt anden måde. Det er netop for, at hvis det utænkelige skulle ske, så kan taget lette, siger han.

Men på Amager Ressourcecenter bliver kraften ledt ud til siderne i stedet for op, så det er siderne i stedet for taget, der giver efter, hvis det værste skulle ske. Jacob Simonsen peger på en meget stor væg, der går helt op i værkets fulde højde, hvor en masse vinduer skaber et stilrent mønster.

- De her vinduer, vi ser her, de vil jo simpelthen ryge ud for at udligne trykket, siger han.

På Amager Bakke vil vinduerne og væggene i siden ryge af i stedet for taget.
På Amager Bakke vil vinduerne og væggene i siden ryge af i stedet for taget.
Foto: TV 2 Lorry

Stærke stålkonstruktioner i hele huset gør, at taget bliver stående, selvom siderne af bygningen skulle ryge af.

- Sådan at du ikke fjerner siderne af skotøjsæsken, og så falder låget ned, siger Jacob Simonsen.

Stærke stålkonstruktioner sikrer, at taget ikke falder ned, hvis siderne skulle blive blæst væk af en eksplosion.
Stærke stålkonstruktioner sikrer, at taget ikke falder ned, hvis siderne skulle blive blæst væk af en eksplosion.
Foto: TV 2 Lorry

Chok i stedet for kogt

Målet er at sikre skiløberne, selv i den værst tænkelige situation.

- Hvis det nu er, der er en eksplosion i overbeholderen. Så vil vinduerne og væggene falde ud. Skiløberne vil få et chok, men de vil på ingen måde blive kogt.

Det er jo betryggende, men hvordan kommer de så ned? Med helikopter?

- Så er der jo lavet sikre trappetårne, så du kan gå ned, siger Jacob Simonsen.

Hvis der sker en eksplosion, vil skiløberne få et chok, men de vil ikke blive kogt.
Hvis der sker en eksplosion, vil skiløberne få et chok, men de vil ikke blive kogt.
Foto: TV 2 Lorry

Historien stammer fra worst case scenarier

Det har været et pionerarbejde både for værket og for myndighederne at bygge det utraditionelle værk. Procesessen har ikke altid været sådan lige til. Arbejdstilsynet skulle selv først lige finde ud af, hvad de skulle kontrollere og hvordan.

- Det er jo første gang i verdenshistorien, at man har tænkt, at man vil lave et rekreativt anlæg oven på energianlæg, siger Jacob Simonsen.

De sagde så: Skianlæg ovenpå affaldsanlæg, det er formular 231 b? 

- Nej, det sagde de så afgjort ikke. Det er jo aldrig set før. Det er noget, vi har skullet opfinde.

Var det en udfordring for dem? 

Ja, det har været en kæmpe udfordring for dem. Vi har jo lavet diverse sikkerhedsrapporter, siger Jacob Simonsen.

Når medierne taler om, at skiløbere kan blive kogt, så er det fordi, de har fået indsigt i alle de worst case scenarier, værket har samarbejdet med myndighederne om at forebygge. Altså meget usandsynlige scenarier.

- Hvis sådan en hændelse skal ske, er det måske en gang hver 10 millioner år, siger Jacob Simonsen.

Ifølge direktør Jacob Simonsen er det farligere at tage bussen til værket end at opholde sig oven på bakken.
Ifølge direktør Jacob Simonsen er det farligere at tage bussen til værket end at opholde sig oven på bakken.
Foto: TV 2 Lorry

Det sker ikke!

Det er hypotetiske scenarier for, hvad der kunne ske uden sikkerhedsforanstaltninger, hvis en overbeholder skulle eksplodere. 

- Det har aldrig været en kedelsprængning, som det hedder, på et affaldsenergianlæg i hele verden. Det er aldrig sket.

Tilbage i februar 2017 oplevede Amager Ressourcecenter en spræning inde i et rør i en kedel i det gamle anlæg, det anlæg der var i drift indtil det nye blev taget i brug for to år siden. Flere medier kaldte dengang episoden en kedelsprængning. Men Amager Ressourcecenter oplyser idag, at der kun var tale om en spræning i et rør inde i en kedel – og at det ikke var selve kedelen, der eksploderede. Men episoden var alvorlig, og spillede - sammen med flere andre sager - en rolle i forbindelse med den tidligere direktørs afskedigelse.  

Hvorfor tror man så, det kan ske?

- Teorietisk, på skrivebordet, kan det jo ske. Den teoretiske mulighed skal vi jo lukke ned for.

Hvad gør du den dag, de ringer og siger: Kedelsprængning!

- De bliver en dårlig dag på kontoret. Den, tror jeg ikke, kommer. Dagen efter vil jeg ringe til dig og invitere på kage, for det sker simpelthen ikke, siger Jacob Simonsen med et bredt smil.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sport

20_percent

playHæderkronet boldklub venter spændt på mulig genåbning: "Det betyder jo alt"

ipiccy_image

playTvillingebrødre på glatis: Hockeyfamilie lavede egen bane i baghaven

20180408-132422-L-1920x1277we

København vil være verdens mest aktive storby

Nicklas Bendtner

Bendtner er blandt strandede danskere i Dubai

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere