Riget dropper ISS: Ikke rent nok

Rigshospitalet dropper rengøringsfirmaet ISS. Kvaliteten af rengøringen var ikke høj nok, lyder det fra Riget.

Rigshospitalet har overtaget over 120 medarbejdere fra det private rengøringsfirma ISS og ansat dem i hospitalets egen rengøringsafdeling. Kvaliteten af det arbejde, de udførte for ISS, var nemlig ikke høj nok. Det skriver Fagbladet FOA.

- Firmaet har ikke kunnet leve op til de kvalitetsstandarder, der er på området, og derfor har vi valgt at opsige kontrakten med dem, fortæller souschef i Servicecenteret på Rigshospitalet Lars Buhl til Fagbladet FOA.

Tidligere i år fusionerede Rigshospitalet med Glostrup Hospital, der har sin egen rengøringsafdeling, og det har været med til at gøre det muligt for Rigshospitalet at tage dele af rengøringen tilbage.

FOA, der blandt andet har rengøringsfolk som medlemmer, hilser nyheden om skiftet velkommen.

- Jeg håber på, at kvaliteten bliver højnet, og at prisen rykker sig meget. Så kan det vise, at rengøring i eget regi sagtens kan konkurrere med private firmaer, og det kan måske få andre til at følge Rigshospitalets eksempel, siger formand for FOA KLS Ellen Pedersen til Fagbladet FOA.

Rigshospitalets egen rengøringsafdeling deler arbejdet med det private firma Forenede Service, der opfylder Rigets kvalitetskrav.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik