Regnbuefarvede fodboldspillere vil stoppe homofobi i klubber

Rundt omkring i København vil man kunne se billeder af sminkede fodboldspillere.

Alt for mange gange ryger ord som ’bøsserøv’ og ’svans’ hen over grønsværen, når fodboldkampe fløjtes i gang rundt om i klubberne. 

Men det skal være slut nu, lyder budskabet fra DBU, Københavns Kommune og Spillerforeningen, som derfor vil pynte København med regnbuefarvede billeder af professionelle fodboldsspillere. 

- Homofobi er stadig en del af dansk fodbold. Det skal vi have ændret. Sammen kan vi gøre en forskel. For sammen sikrer vi, at alle føler sig velkomne på stadion, i klub og til træning. Fodbold er vores sport. Der skal være plads til alle, udtaler landsholdspiller Mathias Zanka Jørgensen i en pressemeddelelse. 

 
 

Zanka mødt med homofobiske sange

Han er en af Spillerforeningens ambassadører for kampagnen mod homofobi i dansk fodbold. Og det er ikke et helt tilfældigt valg. 

Allerede i november 2016 langede landsholdsspilleren ud efter homofoberne i et interview med Stopracisme.dk, hvor han blandt andet undrede sig over, at masser af tilskuere tilsyneladende ikke har noget problem med at synge homofobiske sange på stadion:

- Det er et helt stadion, der synger en sang, der er diskriminerende mod homoseksuelle. Men jeg tror ikke, der er nogen af dem, der går hjem og tænker over, at det netop er diskrimination, sagde han. 

Den nu tidligere FCK-spiller er blandt andet blevet mødt af homofobiske tilråb og sange på Brøndby Stadion, hvor tilskuere har sunget "Zanka, han er gay, allez, allez". 

Landshold med regnbuefarver

Både til herrelandsholdskampen mellem Danmark og Tyskland den 6. juni og til kvindelandskampen mod England den 1. juli havde holdenes anførere regnbuefarvede armbind på for at markere, at fodbold skal være en mangfoldig sport.

Under Copenhagen Pride Week mødtes fodboldhold fra Spillerforeningen, Pan Idræt, Christiansborg, Københavns Borgerrepræsentation og DBU i en venskabelig fodboldturnering ligeledes for at sætte fokus på problemstillingen. 

Under hashtagget #fodboldforalle opfordrer aktørerne til at dele billeder på de sociale medier:

Soccer is for everyone, no matter who you love #FodboldForAlle

Et opslag delt af Pernille Harder (@pharder10) den

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik