Radikale i sag om sorte bioposer: ”Vi skal have styr på vores egen butik!”

De grønne bioposer, der skulle være miljøbevidste, viser sig at indeholde store dele fossilt brændstof. Politiker undskylder, og vil nu undersøge sagen nærmere.

I sommeren 2017 blev grønne bioposer en realitet i Københavns Kommune.

Nu skulle københavnerne være grønne og miljøvenlige ved at sortere madaffaldet fra den øvrige dagrenovation.

Flertallet af borgerne tog imod konceptet med kyshånd, og ifølge Københavns Kommune var historien om de grønne spande og poser en succeshistorie.

Tirsdag afslørede fagbladet Ingeniøren, at en undersøgelse af de grønne bioplastposer, som DTU har lavet på foranledning af Københavns Kommune, viser, at posen slet ikke er så miljøvenlig, som kommunen har troet.

Den bløde, grønne pose består nemlig af 71,8 procent fossilt materiale, hvilket betyder, at poserne langt fra er så venlige for miljøet som ventet. 

Overraskelsen var stor i Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune, da de modtog DTUs endelige rapport – og blev kun endnu større da det viste sig, at forvaltningen har haft den viden siden jul 2017, men har glemt at dele den med politikerne.

Politiker: Det er underligt at få en så vigtig oplysning via pressen

quote Når vi er en kommune med så meget bevågenhed på klimatiltag, er det absurd, at udvalget ikke er blevet orienteret tidligere.

Mette Annelie Rasmussen, Rad.V., mdl. Københavns Borgerrepræsentation

Hos Radikale i Københavns Borgerrepræsentation, som selv var med til at kæmpe for at få indført bioposen i Københavns Kommune, ærgrer politiker Mette Annelie Rasmussen sig over det, som hun kalder en skandale. 

Hun mener, at kritikken skal rettes indad hos politikerne og forvaltningen.

- Når vi er en kommune med så meget bevågenhed på klimatiltag, er det absurd, at udvalget ikke er blevet orienteret tidligere. Det er underligt at få en så vigtig oplysning via pressen. Så det vil jeg selvfølgelig spørge ind til nu. Vi skal have styr på vores egen butik, siger Mette Annelie Rasmussen, Rad.V., til TV 2 Lorry.

Af et notat til Teknik- og Miljøudvalget fremgår det dog, at udvalget allerede den 23. marts 2018 blev orienteret om den videre undersøgelse af bioposer, efter en rapport viste, at "posernes indhold af fossilt plast er højere end forventet."

Fyldestgørende orientering eller ej, understreger politikeren nu, at der skal rettes op på problemet hurtigst muligt.

quote Det skal gå hurtigt, for hvis vi skal opretholde tilliden hos københavnerne til det her system

Mette Annelie Rasmussen, Rad.V., mdl. Københavns Borgerrepræsentation

- Der skal findes en ny løsning, som giver mening. Jeg er med på, at der er nogle kontrakter, vi har indgået med nogle leverandører, men samtidig har vi også en kontrakt med klimaet om at tage ansvar for det.

- Det skal gå hurtigt, for hvis vi skal opretholde tilliden hos københavnerne til det her system, så er vi nødt til at rette op, når der sker sådan nogle fejl, siger Mette Annelie Rasmussen.

Københavns Teknik- og Miljøborgmester ikke følge den overraskede udmelding fra De Radikale:

- Jeg stiller mig lidt uforstående over for den meget kradse kritik fra de radikale, hvor hun beskylder min forvaltning for ikke at have delt denne viden med udvalget. Hvis Mette Annelie Rasmussen have brugt fem minutter på lige at tjekke op på sagen, så ville hun have fundet et orienteringsnotat fra marts måned, hvor min forvaltning redegør for denne sag, siger Ninna Hedeager Olsen, Enhedslisten, til TV 2 Lorry. 

- Bioposen er valgt af Vestforbrændingen på baggrund af et udbud, de har gennemført. Men nu tager min forvaltning selv teten. Det skal give os politikere et godt beslutningsgrundlag, når vi skal træffe beslutning om, hvilken pose vi skal benytte fremover i København. Vi skal have den pose, der er bedst for miljø og klima.

Hvad tænker du om Vestforbrændings anbefaling om at skifte over til poser af genbrugsplast i stedet?

- Det er i hvert fald én løsning. Jeg vil tage hensyn til klimaet og sikre, at vi bliver mest muligt ressourceeffektive, og det er vi ikke med den nuværende pose. Hvis en anden type pose medfører en prisstigning, må vi kigge på det med milde øjne af hensyn til klimaet. For det er i sidste ende klimaet, der betaler den højeste pris. 

Har I været gode nok til i Teknik- og Miljøudvalget at undersøge denne her pose godt nok på forhånd?

- Det kan man selvfølgelig altid diskutere. Jeg tager udgangspunkt i, at når vi beder om bioposer, at så er det ikke en pose, der er direkte skadelig for miljøet. Det kan man så mene er naivt. Men det må være en læring på det politiske niveau, at vi selv må detailtjekke alting. Det regnede jeg egentlig ikke med var nødvendigt, siger Mette Annelie Rasmussen. 

I efteråret udrullede Københavns Kommune sit store affaldsprojekt, der skal få københavnerne til at sortere kaffegrums, æggeskaller og andet bioaffald. Det foregår i de her nedbrydelige poser lavet af majsstivelse. Men stik imod hensigten bliver poserne hverken til naturgas eller gødning. For anlægget, der skal håndtere affaldet, sorterer poserne her fra sammen med helt almindeligt plasticaffald.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik