Radikale i København i modvind: Der hersker "giftig kultur"

De Radikale i København har været under massivt pres på grund af flere møgsager op til kommunalvalget. Nu melder endnu en politiker sig ud af partiet.

Mindre end en uge efter københavnerne har været ved stemmeurnerne ved kommunal- og regionsrådsvalget 2017, har den radikale kandidat i København, Randi Hjortholm, valgt at melde sig ud af partiet.

Ved kommunalvalget var hun den fjerde kandidat på listen, men det har ikke afholdt partihopperen fra at foretage springet.

quote Det miljø der er i København, understøtter en uansvarlighed og en kyniskhed i forhold til andre mennesker, som jeg ikke ønsker at være en del af

Randi Hjortholm på Facebook

- Det miljø der er i København, understøtter en uansvarlighed og en kyniskhed i forhold til andre mennesker, som jeg ikke ønsker at være en del af, skriver Randi Hjortholm på Facebook. 

Politikeren var en af de første, der kritiserede den forhenværende borgmester fra Radikale, Anna Mee Allerslev, da det kom frem, at hun havde fået stillet lokaler gratis til rådighed for medlemmer af Borgerrepræsentationen.

Samtidig trak Randi Hjortholm også offentligt sin støtte til Anna Mee Allerslev, der var partiets spidskandidat.

Foruden at trække sig fra Radikale i København har Randi Hjortholm, der for første gang stillede op til kommunalvalg ved dette valg, også valgt at lægge politik helt på hylden.

quote Jeg vil ikke stå inde for det, man gør i København

Randi Hjortholm

- Jeg vil ikke stå inde for det, man gør i København og de ting, man ikke gruber ind over for og får styr på, siger Randi Hjortholm til Berlingske.

Hos Radikale Hovedstaden genkender formand Viktor Dyrlander ikke Randi Hjortholms synspunkter.

- De briller, hun har set situationen med, er hendes helt egne frem for partibriller, siger Viktor Dyrlander til avisen. 

Berlingske beretter videre, at Randi Hjortholm er blevet tilbudt hjælp til ophængning af valgplakater og uddeling af flyers, som hun ellers siger, hendes partiforening ikke har ville hjælpe hende med.

Se Randi Hjortholms Facebook-opslag om sit exit her:

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik