Endnu en dag er politiet til stede på Christianias Pusher Street, hvor de har ryddet boder.
Det bekræfter Københavns Politi over for TV 2 Lorry.
Fredag genåbnede Pusher Street efter at have været lukket siden tirsdag. Umiddelbart efter varslede Københavns Politi dog en øget indsats på den omstridte gade.
- Vi havde håbet, at den midlertidige lukning af Pusher Street kunne blive permanent, men det har Christiania desværre ikke ønsket. Vi kan samtidig konstatere, at den organiserede hashhandel fortsætter. Vi vil ikke tillade et stort supermarked for hash midt i vores by, og derfor skruer vi nu op for indsatsen og vil fremover have fast daglig tilstedeværelse i Pusher Street, sagde politidirektør Anne Tønnes blandt andet i en pressemeddelelse.
Og de ser ud til at have gjort alvor af ordene. De sidste tre dage har de nemlig været massivt til stede.
Tre dages massiv polititilstedeværelse
Fredag beslaglagde Københavns Politi store mængder hash, pot, skunk og joints.
Lørdag morgen ryddede politiet alle boder i Pusher Street.
I dag, søndag, var der færre boder end i går, oplyser Københavns Politi til TV 2 Lorry.
Opdatering kl. 11:02: Politiet tweeter om dagens konfiskeringer: