- Jeg forudser, at der kommer flere tusinde herboende tyrkere på gaden, for at vise deres utilfredshed, siger Ünsal Turan, der er tyrkisk journalist i Danmark.
Skulpturen The Draem - Danish Remembrance Armenian Empathy Messenger - er designet af det armensk-amerikanske arkitektfirma Invivia. Den regnes med at blive rejst den 23. maj og stå i ti dage frem.
Skulpturen skal markere hundredåret for det, Armenien kalder et folkedrab på omkring en million armenere i 1915. En begivenhed, internationale forskere anerkender som et folkedrab, men som Tyrkiet nægter at anerkende som et sådan.
Voldsom kritik overrasker forvaltning
Tilladelsen til skulpturen kommer fra Københavns Teknik- og Miljøforvaltning, der har behandlet ansøgningen fra den armenske ambassade som alle andre.
- Vi har godkendt det, fordi det lever op til de krav, vi har til sådan en midlertidig opsætning, forklarer enhedschef Jesper Sejerø.
Omfanget af kritikken er kommet bag på ham, selvom han godt kendte til konflikten.
- Uanset hvad, så har ansøgeren lov til at give udtryk for deres holdning. Så længe budskabet ikke er anstødeligt af foreksempel seksuel karakter, og der rent fysisk er plads til skulpturen, kan de få lov til at bruge pladsen, siger enhedschefen.
Han bakkes op af sin rådmand, også selvom skulpturen skulle føre til demonstrationer.
- Der er tale om ytrigsfrihed og kunstnerisk frihed, så skulpturen kommer op uanset hvad, siger Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell (EL).
Landsforeningen for Tyrkiske Foreninger har indkaldt til protest mod skulpturen, og Dansk-Tyrkisk Akademisk Forening er enige i kritikken. Skulpturen er en hån mod den største minoritetsgruppe her i Danmark.
- Det er ikke i orden, siger formand for Dansk-Tyrkisk Akademiker Union, Mehmet Bahadir Dagli.
Mehmet Bahadir Dagli kommer i studiet i aften - Se mere klokken 19.30 på vores egen Lorry kanal.
