Professor: Pokémon-feber ødelægger historisk have

Pokémon-spillerne tager ikke hensyn til Det Kgl. Biblioteks Have og dets andre gæster, lyder det fra kritiker.

Det er en lidenskab, som tiltrækker tusinder, hvis ikke millioner. En forlystelse, som på rekordtid har gået sin sejrsgang verden over: Pokémon.

Men ikke alle finder tidens store trend helt så attraktiv. I hvert fald ikke, hvis det skal foregå i Det Kongelige Biblioteks Have.

Og det er netop, hvad det gør. Haven er blevet et meget populært sted for Pokémon-spillerne.

Til stor ærgelse for Birgitte Possing, Professor, Dr. Phil., som blandt andet arbejder i Det Kongelige Bibliotek og dermed har sin daglige gang i haven.

I et læserbrev i Politiken beskriver hun onsdag, hvad spillerne gør ved bibliotekshaven - og ved havens andre brugere:

"En ustyrlig larm af råb, skrig og urbrøl, afslidte græsplæner, knækkede roser, brækkede grene og flintrende flokke af folk, der løber fredelige fodgængere over ende."

I læserbrevet giver Birgitte Possing også udtryk for, at Pokémon som sådan er fint nok til at "få digitalt drevne drenge op af sofaerne og ud i de offentlige rum og lege".

Problemet er bare, når det finder sted i Det Kongelige Biblioteks Have.

"Når 20-30-80 eller op til 200 ad gangen får øje på et af de små digitale væsner, spæner de hæmningsløst i samme retning uden hensyn til fæ eller folk, blomster, blade eller træer. Selv ænderne i søen må flygte over hals og næb. Nu har flere også medbragt musik og højttalere. Mod massepsykose kæmper selv fugle forgæves."

 To gange er Birgitte Possing blevet væltet omkuld af en gruppe af Pokémon-jægere, fortæller hun til TV  2 Lorry.  

Slots- og Kulturstyrelsen har imidlertid ikke planer om at forbyde spillet. 

- Det er rigtigt, at det har været en fredfyldt have, og det er det ikke nu. Men vi ser det ikke som et problem. Vi er glade for, at folk har opdaget haven. Og så må vi prøve at aflaste de negative effekter af det, siger Slots- og Kulturstyrelsen i en kommentar til TV 2 Lorry.

Men Birgitte Possing undrer sig:

- Det Kongelige Biblioteks Have er simpelthen en perle, som man er ved at ødelægge, lyder det fra professoren, som ikke forstår, at det skal være tilladt at jagte Pokémons på alle offentlige steder.

- Prøv at lave noget lignende i Torvehallerne. Så skal du se de handlende reagere. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

"Det er både sundt og nærende for vores fælles forståelse af hinanden og vores kultur at få indblik i de andres sprog," siger sprogforsker Michael Ejstrup.

Forskningsprojekt søger dialekter: "Nordsjællandsk er en af de mest diverse ting indenfor sprog"

Tegning af Moen bynavne

Har du også undret dig? Her er forklaringen på sære bynavne i Lorryland

60_percent

playDigteren Peter Laugesen om klimaforandringerne: Det er trist at være magtesløs tilskuer

Bakken

playBakken får ny forlystelse - bliver den første af sin slags i Nordeuropa

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere