Prinsens Bro skal renoveres

De næste seks måneder skal Prinsens Bro totalrenoveres. Fodgængere og cyklister får en stibro, mens bilisterne må køre helt udenom

Teknik- og Miljøforvaltningen tager i dag arbejdshandskerne på og går i gang med at renovere Prinsens Bro, der forbinder Ny Kongensgade og Tøjhusgade i indre København. 

Broen skal have en ny overbygning, der er tegnet med henblik på at vedligeholde broens oprindelige sjæl i et mere tidssvarende design. 

Det kræver, at hele broen bliver udskiftet pånær selve bropillerne. Byggeprojektet vil medføre, at der bliver lukket for al trafik i byggeperioden. 

Der vil dog blive opført en stibro, så cyklister og forgængere fortsat kan komme fra A til B lige ved siden af den oprindelige bro. Derimod må bilister søge nye veje og kan i stedet krydse kanalen via eksempelvis Stormbroen eller Bryghusbroen.

Er du derimod i båd, kan du størstedelen af renoveringstiden stadig vippe af sted under broen. 

Broen var i værre stand end forventet

Renoveringsprojektet af Prinsens Bro gik i gang allerede i maj sidste år, men det blev hurtigt slået fast, at broen var i langt værre stand, end det var forventet. 

Istandsættelsen blev derfor sat på stand-by, mens papir og pen blev hevet frem. Nu er brooverbygningen udarbejdet, og renoveringen kan sættes i gang igen. 

I starten af projektet vil der forekomme en del støj og støv, men det vil hurtigt stilne af. 

Prinsens Bro forventes at være køreklar igen ved udgangen af september 2017. 

 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

20_percent

playLadeoperatør fordobler i år antallet af ladestandere til elbiler i hovedstaden

Stevns trængsel

Årtiers køkørsel kan forsvinde med anlæggelsen af en ny statsvej

hillerød forside

playMilliardforhandlinger giver nyt håb for Hillerødmotorvejen

Benny Engelbrecht

playBegejstret minister: Frederikssundmotorvejen er et rigtig, rigtig godt projekt.

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere