Prins Henriks båre forlader Amalienborg: Her spærres der af

Fredag eftermiddag skal afdøde prins Henriks båre fragtes fra Amalienborg til Christiansborg Slotskirke. Flere veje spærres af.

Flere veje i Indre By spærres af fredag eftermiddag.

Det skyldes, at afdøde prins Henriks båre skal transporteres fra Amalienborg til Christiansborg Slotskirke.

Det sker klokken 18.00, hvor båren køres i en en rustvogn efterfulgt af den kongelige familie. 

Det betyder, at Amaliegade, Sankt Annæ Plads, Bredgade – mod ensretningen, Kongens Nytorv, Holmens Kanal, Holmens Bro og Christiansborg Slotsplads vil være spærret fra klokken 17.00, og indtil rustvognen har passeret.

Derudover afspærres Børsgade, Vindebrogade, Holmens Bro, Højbro og Stormbroen i tre timer fra klokken 16.00 til 19.00.

Se kortet over de afspærrede veje her:

(Den blå rute er afspærret fra klokken 17.00, til rustvognen har passeret. Den røde rute er afspærret fra 16.00 til 19.00.)

Et sidste farvel i kirken

I Christiansborg Slotskirke vil offentligheden fra lørdag have adgang til kirken. Her kan alle i tre dage sige farvel til prinsen inden bisættelsen tirsdag.

I Danmark er det en gammel tradition, at officerer står vagt ved castrum doloris, som traditionen hedder. 

Officerer fra forskellige grene af forsvaret - hæren, søværnet, flyvevåbnet og Hjemmeværnet - vil på skift stå æresvagt omkring prins Henriks båre.

Prins Henrik sov stille ind tirsdag aften på Fredensborg Slot, efter at han dagen forinden var blevet flyttet fra Rigshospitalet.

Kongehuset har ikke meldt en dødsårsag ud.

PRINS HENRIK FØLGER TRADITION FOR CASTRUM DOLORIS

  • Castrum doloris betyder på latin sørgeforhøjning - smertens leje.
  • Det er en kongelig skik at stille en lukket ligkiste offentligt til skue på en forhøjning i nogle dage inden begravelsen, flankeret af en æresvagt.
  • Skikken bruges normalt kun for statsoverhoveder. I Danmark er det de kongelige, mens det i andre lande uden monarki typisk er præsidenter.
  • Castrum doloris er i modsætning til lit de parade, hvor liget ligger frit til beskuelse, når offentligheden defilerer forbi for at vise deres respekt.
  • I det danske kongehus har der siden 1746 været skik for, at kisten står på castrum doloris i Christiansborg Slotskirke nogle dage før bisættelsen i Roskilde Domkirke.
  • Senest lå Frederik IX i 1972 og dronning Ingrid i 2000 på castrum doloris.
Kilde: Gyldendals Den Store Danske.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik