Preben Kristensen fejrer flot jubilæum med helt særlig rolle

Skuespilleren fejrer 40-års jubilæum i rollen som en af teatrets anonyme medarbejdere: suffløren.

Som en af Danmarks folkekære skuespillere er Preben Kristensen vant til publikums opmærksomhed.

Nu fejrer han sit 40-års jubilæum som skuespiller i rollen som en af teatrets anonyme medarbejdere: suffløren.

Det sker på Folketeatret fra den 15. februar 2018, oplyser teatret i en pressemeddelelse.

Sortklædt og placeret i et hjørne eller en lille sort kasse sidder suffløren, prøve efter prøve, aften efter aften og kan alle ordene i manuskriptet. Parat med en hjælp, der helst ikke skal være brug for. Men han kender sine tekster og elsker teatret, hvor han trives bedre end i det virkelige liv, der skal leves uden manuskriptets rettesnor.

Under teaterstykket Suffløren dukker skuespillerne ikke op, og suffløren må selv indtage scenen. Først tøvende, siden med en selvfølgelighed, der afslører et næsten virtuost kendskab til de store klassiske tekster.

Langt CV

Preben Kristensen har igennem de sidste 40 år beriget dansk underholdning i en lang række genrer.

Han er uddannet skuespiller fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater, hvorfra han fik afgang i 1978. Samme år mødte han Thomas Eje og Anders Bircow og dannede Linie 3, der bragede igennem i 1979.

Preben Kristensen fik sit store gennembrud som karakterskuespiller på Rialto Teatret i 1983 med forestillingen ’Det var en lørdag aften’. Siden har han arbejdet freelance på forskellige teatre med roller fra det dramatiske teater over musical til lystspil og revy.

Han har spillet hovedroller i flere musicals, blandt andet West Side Story, La Cage aux Folles, The Phantom of the Opera, Beauty and the Beast og The Producers.

På tv har Preben Kristensen blandt andet medvirket i Bryggeren, Charlot og Charlotte, Forbrydelsen 2 og Borgen 3. Han har desuden lagt tale- og sangstemme til en lang række tegnefilm. Preben Kristensen er ridder af Dannebrog og har modtaget adskillige hæderspriser, blandt andet modtog han Teaterpokalen i 1992 og Bikubens Hæderspris i 2005. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

Tegning af Moen bynavne

Har du også undret dig? Her er forklaringen på sære bynavne i Lorryland

60_percent

playDigteren Peter Laugesen om klimaforandringerne: Det er trist at være magtesløs tilskuer

Roskilde Festival Foto Maria Albrechtsen MortensenRitzau Scanpix

Kulturminister foreslår tilpasset støtteordning til festivaler

Zoologisk Have

Trods grønt lys: Zoologisk Have og andre kulturoplevelser åbner ikke mandag

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere