Politikerne takker ja til gave fra Holland

Teknik- og Miljøudvalget har mandag aften stemt for at modtage en venskabsgave fra Holland i form af et orange cykelstativ.

Det orange cykelstation med form som en bil har delt vandene i Teknik- og Miljøudvalget i København. Men mandag aften blev det altså endelig vedtaget, at København takker ja til Hollands venskabsgave.

Det bekræfter den konservative gruppeformand og medlem af borgerrepræsentationen Jakob Næsager over for TV 2 Lorry.

Cykelstativet er formet som en bil, og med plads til ti cykler signalerer det, at en parkeret bil fylder ti gange så meget i byrummet som en parkeret cykel.

 

quote Jeg synes, at cykelstativet er grimt, og det koster uhørt mange penge at holde ved lige

Jakob Næsager, De Konservative

Jakob Næsager var den eneste, der stemte imod det bilformede-cykelstativ, der med plads til ti cykler signalerer at en parkeret bil fylder ti gange så meget som en parkeret cykel i byrummet.

- Der er taget en demokratisk beslutning, så det er sådan, det er. Men jeg synes, at cykelstativet er grimt, og det koster uhørt mange penge at holde ved lige, siger Jakob Næsager til TV 2 Lorry.

Med det ”uhørt mange penge” refererer Jakob Næsager til de 2.500 kroner det vil koste hvert år at vedligeholde cykelstativet. Han synes derfor, at man bliver nødt til at overveje de udgifter, der følger med denne slags gaver, i stedet for ukritisk at tage imod dem.

- København har utrolig mange cykelstativer, og hvis hvert cykelstativ skulle koste 2.500 kroner at vedligeholde hvert år, så ville vi ikke have penge til ret meget andet, siger Jakob Næsager.  

Teknik- og Miljøforvaltningen har vedtaget, at cykelstativet skal opsættes på Den Røde Plads på Nørrebro.

Den hollandske ambassade vil give København en såkaldt 'Car Bike Port’ fra Cyclehoop Ltd. Cykelstativet består af en ramme af aluminium, som forestiller en silhuet af en personbil.
Den hollandske ambassade vil give København en såkaldt 'Car Bike Port’ fra Cyclehoop Ltd. Cykelstativet består af en ramme af aluminium, som forestiller en silhuet af en personbil.
Foto: Cyclehoop Ltd.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik