Politiker efter knivstik: Der må kigges kritisk på bevilling

Lørdag er en mand blevet snittet i halsen på Café Louise på Nørrebro. Nu vil Lars Aslan Rasmussen have Bevillingsnævnet til at se på værtshuset.

Lørdag morgen har der igen fundet et knivstikkeri sted på det meget omtalte værtshus Café Louise på Nørrebrogade.

Læs også: Mand stukket i halsen på Nørrebro

Socialdemokraterne i Københavns Borgerrepræsentation vil derfor nu have Bevillingsnævnet, der uddeler licens til udskænkning af alkohol, til at se på mulighederne for, hvad der kan gøres omkring værtshuset.

 

 

 

- Det, der sker på Café Louise, er desværre ikke første gang. Så det er meget uheldigt, at der både er skyderi og knivstik med jævne mellemrum, siger Lars Aslan Rasmussen til TV2 Lorry, og fortsætter:

- Jeg vil tage kontakt til Kulturborgmesteren, der har ansvaret for det her, og så bliver vi nødt til at diskutere, om der skal være en bevillig hele natten, for det her handler også om beboernes sikkerhed, siger han.

Artiklen fortsætter under videoen.

En 40-årig mand er lørdag blevet stukket med en kniv på Café Louise på Nørrebro.

Café Louise har i flere årtier været berømt og berygtet i det københavnske natteliv.

Se flere billeder på Localeyes.dk.

Værtshuset har åbent om natten, efter at de øvrige beværtninger i området har lukket, og i weekenden er der åbent til ud på formiddagen.

Flere gange har værtshuset eller fortovet foran været ramme om vold, og i september 2012 blev en 38-årig familiefar slået ihjel foran værtshuset.

Drabet var den tragiske kulmination på et værtshusslagsmål, der bølgede frem og tilbage både inde på selve værtshuset og udenfor. Der blev både brugt knive, slagvåben og knuste flasker.

Den 38-årige stod på fortovet med sin cykel i den ene hånd og en øl i den anden, da han blev stukket ned.

Omkring et år senere blev en 29-årig mand idømt 16 års fængsel for drabet og tre drabsforsøg.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik