Politiindsatsen lider under sikkerhedsopgaver

Bevogtning og sikkerhedsopgaver får konsekvenser for politiets indsats i trafikken og overfor den organiserede hashhandel på Christiania.

Der vil fremover komme mindre kontrol af færdselssikkerheden i København, og specialenheden Task Force Pusherstreet vil blive pålagt at udføre nye opgaver ud over indsatsen mod den organiserede hashhandel på Christiania.

Det er en konsekvens af, at Københavns Politi fremover skal bruge flere ressourcer på sikkerhed og bevogtning ved især jødiske mål og udvalgte arrangementer.

Det skriver Politiken onsdag.

Rigspolitiet har besluttet, at Københavns Politi fra 1. april selv skal finde mandskab til to tredjedele af sikkerhedsopgaverne, mens andre sjællandske politikredse skal hjælpe med den sidste tredjedel. Hidtil har det været omvendt.

De nye krav betyder ifølge politidirektør Thorkild Fogde, at Københavns Politi skal finde, hvad der svarer til 70 betjente.

- Det mandskab har vi ikke umiddelbart til rådighed, og derfor er vi nødt til at omprioritere indsatsen på andre områder, siger Thorkild Fogde til Politiken.

Formanden for Københavns Politiforening, Michael Bergmann Møller, advarer om, at det vil få store følger.

- Færdselsafdelingen som specialenhed bliver i mine øjne stort set fjernet i København, og indsatsen mod hashhandel i Pusher Street er reduceret alarmerende. Det vil få den effekt, at det er narkogangsterne, som profiterer af, at Københavns Politi har for lidt personale, siger Michael Bergmann Møller til Politiken.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Bomberør

17-årig risikerer forhøjet straf for at skyde med bomberør mod tre betjente

Kvinde overfaldet Tisvildeleje

Tidligere patient erkender dødelig vold mod læge

kvinde overfaldet tisvildeleje

Tidligere patient tiltalt for at dræbe læge - nu begynder retssagen

Togpåkørsel Espergærde

Togtrafik lagt ned efter personpåkørsel

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere