Politiet uddeler dusør til 11 heltemodige borgere

Blandt modtagerne er tre personer, som udviste resolut heltemod i forbindelse vandscooter-ulykken i Københavns Havn.

En stor del af politiets arbejde handler om at fange forbrydere.

Men på torsdag den første februar er det heltemodige borgere, der er genstand for politiets opmærksomhed. 

Her ses diplomet, som de heltemodige borgere vil modtage sammen med en dusør på tusind kroner.
Her ses diplomet, som de heltemodige borgere vil modtage sammen med en dusør på tusind kroner.
Foto: København Politi

De heltemodige borgere, der har bidraget til politiets arbejde, vil modtage et diplom og tusind kroner i dusør på Københavns Politigård af politidirektør Anne Tønnes.

Blandt modtagerne er tre personer, som udviste resolut heltemod i forbindelse vandscooter-ulykken i Københavns Havn i maj 2017, skriver Københavns Politi i en pressemeddelelse.

Der bliver blandt andet uddelt dusør til følgende personer:

40-årig mand fra Vesterbro, 29-årig mand fra Valby og 31-årig fra Australien

Fordi de under en dødsulykke i Københavns Havn i maj 2017, hvor en vandscooter påsejlede en udlejningsbåd, udviste resolut handlemod. De tre mænd hoppede over i den påsejlede båd og udøvede psykisk og fysisk førstehjælp samt tilkaldte politiet, oplyses det i pressemeddelelsen.

36-årig mand fra Nordhavn 

Fordi han som civil borger udviste resolut handlekraft, da han i juli 2017 var vidne til et voldeligt overfald i Nordvest, hvor en person blev forsøgt stukket ned med en skruetrækker.

Efter overfaldet eftersatte han gerningsmanden og ringede til politiet, hvilket var årsagen til, at politiet efterfølgende kunne pågribe gerningsmanden, oplyses det i pressemeddelelsen.

36-årig mand fra Herlev 

Fordi han som vagt udførte civil anholdelse af to tyve i november 2017 i metroen ved Kastrup Lufthavn. Efterfølgende fik han kontakt med andre vagt-kollegaer, der sammen sørgede for, at gerningsmændene blev tilbageholdt til politiet ankom.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik