Politiet talstærkt tilstede: Omringede flaskekastende unge

En taktisk manøvre endte en gruppe drenges utryghedsskabende adfærd i Bellahøj.

Politiet rykkede talstærkt ud, da en anmeldelse om en gruppe unge drenge, der råbte og kastede med flasker i Bellahøj, der ligger i Brønshøj, tikkede ind.

Gruppen havde skabt problemer i området gennem flere dage.
Gruppen havde skabt problemer i området gennem flere dage.
Foto: localeyes.dk

- Det er ikke første gang, vi har været en tur derude. Gruppen har været et problem flere dage i streg, og denne gang besluttede vi os for at sætte en større styrke ind for at omringe dem, siger den vagthavende ved Københavns Politi, Henrik Stormer, til TV 2 Lorry.

Med en taktisk manøvre lykkede det politiet at omringe gruppen.
Med en taktisk manøvre lykkede det politiet at omringe gruppen.
Foto: localeyes.dk

Gruppen bestod primært af unge drenge i alderen 17 til 19 år.

- Der er tale om en flok drenge, der virkelig ikke har haft noget fornuftigt at tage sig til, og har rendt rundt og kedet sig. Det, mente de så åbenbart, var en god grund til at skabe en utryg stemning i området, og det er selvfølgelig helt uacceptabelt, at folk ikke kan færdes der, uden at føle sig sikre, siger Henrik Stormer.

Ingen blev anholdt ved aktionen, men politiet forventer ikke ydereligere problemer med dem i denne omgang.
Ingen blev anholdt ved aktionen, men politiet forventer ikke ydereligere problemer med dem i denne omgang.
Foto: localeyes.dk

Drengene råbte og kastede med flasker, dog ikke efter nogen bestemte – i hvert fald ikke før politiet dukkede op. Men selvom politiet lykkedes med aktionen mod gruppen, så blev ingen anholdt.

- Vi hverken anholdte eller sigtede nogen, men de blev alle sammen registreret i systemet. Der er helt ro på igen derude, men vi er dog stadig til stede i området, siger Henrik Stormer.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik