Politiet rydder romalejre: Ti anholdt

Tirsdag morgen ryddede Københavns Politi fire utryghedsskabende lejre i København.

Fire såkaldte utryghedsskabende lejre blev tirsdag morgen ryddet i København. Det meddeler Københavns Politi. 

I alt ti personer blev anholdt på Islands Brygge, Lille Kongensgade, Vesterbrogade og Nyropsgade. De vil blive sigtet for at have overnattet i en utryghedsskabende lejr i det offentlige rum og modtage en bøde på 1000 kroner.

De ni vil blive løsladt, mens en person forelægges Udlændingestyrelsen med henblik på udsendelse af Danmark, oplyser politiet. 

Politiet vil rydde flere lejre
Politiet vil gerne høre fra borgere, der oplever gener ved at udenlandske hjemløse overnatter i deres nabolag. 

"Vi vil stadig opfordre borgerne til at anmelde disse lejre til os, hvis de skaber utryghed i et område. Vi vil ufortrødent fortsætte disse aktioner året ud, og vil gerne koordinere vores aktioner, så de målrettes de mest utryghedsskabende steder i byen. Vi har netop fra et stort flertal i Folketinget fået nye værktøjer, som gør det lettere for os at gøre det så uattraktivt som muligt for disse hjemløse at slå lejr og skabe utryghed og uhumske forhold rundt om i byen," siger vicepolitinspektør Jakob Søndergaard fra udlændingekontrolsektionen i Københavns Politi i en pressemeddelse.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik