Politiet: "Mistænkeligt forhold på Nørrebro station"

En borger har set en person gå rundt med et våben. Politiet undersøger sagen med en passende mængde ressourcer, siger vagthavende til TV 2 Lorry.

Opdateret: Københavns Politi oplyser 08.40 til TV 2 Lorry, at de betragter sagen som værende fuldstændigt lukket.

Københavns Politi rykkede her til morgen ud, da en borger ringede ind om en person med et våben, der bevægede sig rundt ved Frederikssundsvej.

- Når vi hører, at der er tale om person med våben i morgentrafikken, så rykker vi naturligvis ud med en passende mængde ressourcer, siger vagthavende ved Københavns Politi til TV 2 Lorry.

På nuværende tidspunkt kan noget dog tyde på, at det er tale om en falsk alarm. Politiet er i hvert fald ikke stødt på en sådan person, men de er stadig i gang med at undersøge sagen.

- Vi føler os ganske sikre på, at der ikke render en person rundt med et våben, men for en sikkerhedsskyld er vi i gang med at sikre videoovervågning fra Nørrebro Station og de omkringliggende butikker, så vi kan være helt sikre, siger vagthavende.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik