Politiet massivt til stede: På rekrutteringsjagt blandt unge computerspillere

I disse dage afholdes landets største esportsfestival Copenhagen Games. Til stede er også politiet, der ser et stort potentiale blandt de unge gamere.

"Der er masser af gode potentielle betjente og it-medarbejdere herude."

Esport er i løbet af de seneste år blevet mere og mere anerkendt som en sportsgren - men også på andre områder er det stort potentiale blandt de unge computerspillere.

Således er politiet mødt talstærkt op til dette års Copenhagen Games, hvor man har i sinde at blive helt til det slutter lørdag aften - i jagten på nye fremtidige kollegaer.

Det oplyser esportsfestivalen i en pressemeddelelse.

- Politiets opgaver og arbejdsmetoder udvikler sig hele tiden, og det kræver medarbejdere, der har nogle analytiske kompetencer og nogle it-kompetencer. Derfor vil vi gerne ud at snakke med de mange unge mennesker til Copenhagen Games, siger Hilbert Strange, der er rekrutteringskonsulent ved Rigspolitiet.

Fakta om Copenhagen Games:

Gennem interesse for spil og elektronik får de unge ifølge politiet opbygget strategiske færdigheder og en veludviklet forståelse for it. Og det kan de udnytte hos lige netop politiet, lyder det i pressemeddelelsen.

- It-kompetencer og politiet spiller virkelig godt sammen, så vi er til Copenhagen Games, fordi vi meget gerne vil gøre opmærksom på de mange forskellige spændende it-opgaver, der er i politiet. Både inden for efterforskning og itudvikling, siger Hilbert Strange.

Hos Copenhagen Games er man meget begejstrede for politiets tilstedeværelse under festlighederne og baggrunden for deres interesse i de unge gamere.

- Esporten er virkelig ved at bevæge sig ud i samfundet, og det går stærkt. Det er vi i branchen naturligvis rigtige glade for, fordi det åbner op for samarbejde med mange virksomheder og organisationer, som alle sammen på forskelligt vis kan bruge esporten til noget, siger Zahid Butt, der er direktør og stifter af Copenhagen Games.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

byggeplads

playNu vil kommune give bøder, hvis chefer afsløres i snyd med løn

Set fra Nørrebro

Fra skumle hjørner til genbrugsgranit: Sådan skal Nørrebro-plads se ud

20190712-103314-4-1920x1280we.jpg

playSocial vicevært skal skabe fred og hjælpe udsatte på omstridt plads

Afbrænding af Lars Løkke dukke

Enhedslisten-borgmester deltog i afbrænding af Lars Løkke-dukke

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere