Politiet jagtede mand: Metroen stoppede ikke på to stationer

Fredag aften har Københavns Politi lukket ned for metrostop på to stationer, da de leder efter en mand.

Opdateret kl. 21:59: Metroen kører og stopper normalt igen. 

"Metroen stopper ikke på Frederiksberg og Fasanvej" 

Denne besked får metroens passagerer i øjeblikket. 

Årsagen er, at Københavns Politi har bedt metroen om ikke at stoppe på de to stationer. 

- Vi leder i øjeblikket efter en mistænkt voldsmand, lyder forklaringen fra Henrik Moll, vagthavende hos Københavns Politi til TV 2 Lorry. 

- Han har kort før kl. 21.00 slået en anden mand ned, ikke alvorligt, men vi tror, at han befinder sig, på en af stationerne. Så ham vil vi gerne have fat i inden han smutter videre, lyder det. 

Københavns Politi forventer at kunne åbne stationerne ganske snart. 

 
 
Foto: Stine Sylvestersen - TV 2 Lorry

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik