Politiet holder fast: "Vær opmærksom på Nørrebro"

Københavns Politi opfordrer stadigvæk borgerne på Nørrebro til at være opmærksomme, efter der har været skud i området igen i nat.

I starten af august var politiet ude og advare unge mænd på Nørrebro om at passe på sig selv.

Og det har ikke ændret sig, vurderer politiet, efter der i nat har været skyderi i bydelen igen. 

- Jeg vil henvise til det, vi har oplyst tidligere, at man skal stadigvæk optræde sådan, at man er observant og holder øje med, hvad der sker i området, lyder det i dag fra politiinspektør Poul Kjeldsen fra Københavns Politi. 

Politiet bekræfter, at der i nat har været to skudepisoder, og to personer er ramt af skud, heriblandt en tilfældig svensk kvinde. Der er desuden skudt mod en tredje person, men han blev ikke ramt.

En 26-årig mand, der har relation til bandemiljøet, er anholdt, oplyser politiet.

quote Man kan ikke stå op imod de her personer.

Poul Kjeldsen, Politiinspektør, Københavns Politi

Skudepsioden fandt sted, selvom politiet var massivt til stede i området.

Derfor opfordrer politiinspektør Poul Kjeldsen borgerne til at blive ved med at være opmærksomme. 

- Man kan ikke stå op imod de her personer. De vælger tid og sted, og det er jo noget skruppelløst, at selvom der er massivt med politi til stede i området, så vælger man allligevel at affyre skud, siger han. 

Selvom der ikke har været skyderier i nogen tid, anser politiet bandekonflikten for verserende på det samme niveau.

- Vi er stadigvæk massivt til stede. Og vi gør det, vi kan, for at borgerne kan føle sig trygge, siger Poul Kjeldsen.  


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik