Politiet giver grønt lys til genåbning af Folkets Hus

11 måneder efter, at Folkets Hus lukkede ned på grund af bandeaktivitet, kan kulturhuset snart åbne på ny. Nu giver politiet grønt lys.

Onsdag skal Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune tage stilling til, hvorvidt Folkets Hus skal genåbnes i den nærmeste fremtid.

Københavns Politi besluttede i maj måned sidste år at lukke kulturhuset på Stengade på Nørrebro midlertidigt ned, fordi bandemedlemmer fra Loyal to Familia i praksis havde overtaget meget af styringen med stedet.

Nu - 11 måneder senere - vurderer Københavns Politi, at det på ny er sikkert at åbne for Folkets Hus.

I en indstilling til Kultur- og Fritidsforvaltningen skriver chefpolitiinspektør Jørgen Bergen Skov, at Københavns Politi foreslår, at Folkets Hus genåbnes delvist, så 1. og 3. sal på ny er åbne for offentligheden. 

Dog påpeger chefpolitiinspektøren, at Københavns Politi fortsat støder på bandemedlemmer i området. Derfor kan det ikke kan udelukkes, at Loyal To Familia på ny vil forsøge at tage ophold i huset.

Derfor foreslår politiet, at Folkets Hus´ 2. sal endnu ikke åbnes før engang til efteråret eller vinteren. På den måde vil ifølge politiet været lettere at kontrollere stedet.

Hvis Kultur- og Fritidsudvalget onsdag stemmer for genåbningen af Folkets Hus, så forventes det, at kulturhuset vil åbne delvist inden udgangen af juni måned.

Folkets Hus på Nørrebro har været lukket siden maj sidste år på grund af bandeproblemer. Nu arbejdes der på en genåbning af kulturhuset

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik