Politiet frigiver nye oplysninger i sag om efterladt spædbarn

Københavns Politi har offentliggjort nye oplysninger om det efterladte spædbarn i håb om, at vidner melder sig.

Københavns Politi søger vidner i sagen om den efterladte, nyfødte pige, der blev fundet ved en cykelsti på Grøndals Parkvej i Vanløse mandag aften. 

En borger fandt pigen liggende i en indkøbspose fra Netto, oplyser politiet her til eftermiddag i en pressemeddelelse, hvor de har offentliggjort billeder af posen og en række andre tøjgenstande, som pigen var iført.

Politiet søger i den forbindelse vidner, der har set indkøbsposen fra Netto stå i gruset ved cykelstien nær krydset mellem Grøndals Parkvej og Gudenåvej i Vanløse i tidsrummet mellem klokken 19 til  23.14.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Indkøbstaske set forfra.
Indkøbstaske set forfra.
Foto: Københavns Politi - efterlysningsfoto
Indkøbstaske set bagfra.
Indkøbstaske set bagfra.
Foto: Københavns Politi - efterlysningsfoto

Det nyfødte spædbarn var svøbt i en mørkeblå hættetrøje af mærket ”Divided” fra H&M i str. S og havde et gråt uldtæppe omkring sig. Barnet var desuden iført en babyhue af mærket ”Joha” i størrelsen 0-1 mdr. 

Københavns Politi efterlyser derfor også vidner, der genkender disse effekter og har set dem i forbindelse med en gravid kvinde eller en kvinde, der meget nyligt har født.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Hættetrøjen fra
Hættetrøjen fra
Foto: Københavns Politi - efterlysningsfoto
Det grå uldtæppe, som pigen havde omkring sig.
Det grå uldtæppe, som pigen havde omkring sig.
Foto: Københavns Politi - efterlysningsfoto
Billede af den hvide hue, som pigen havde på.
Billede af den hvide hue, som pigen havde på.
Foto: Københavns Politi - efterlysningsfoto

- Vi opfordrer borgere, der må vide noget, til at kontakte os. Det gælder også alle, der kender en, der har været gravid for nylig, og som frygter, at forældrene ikke har kunnet varetage barnet, eller at de nu har konstateret, at barnet ikke er der, sagde Jesper Beuschel, efterforskningsleder i afdelingen for borgernær kriminalitet ved Københavns Politi, tidligere på dagen til TV 2 Lorry.

Efterforskningslederen vurderede den lille pige at være mellem 0 og fem dage gammel. Han ønskede dog ikke at oplyse barnets etnicitet, da politiet ikke vil have, at det skal udelukke nogen fra at ringe til dem.

Har man oplysninger om sagen, bedes man kontakte Københavns Politi på 114. Københavns Politi har for nuværende ikke yderligere oplysninger til pressen, oplyses det i pressemeddelelsen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Christiania Pusher Street

65 personer sigtet for at sælge hash udenfor Christiania

Bomberør

17-årig risikerer forhøjet straf for at skyde med bomberør mod tre betjente

Politi tæt

Skønhedssalon holdt åbent, da politiet kom - kunde flygtede ud ad bagudgangen

Politibil

Politi efterlyste 13-årig: Nu er hun fundet i god behold

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere