Politiet finder en guldbarre og jagtvåben i sag om momssvindel

Politiet har ransaget flere steder i landet og anholdt syv personer, der sigtes for moms- og skattesvig.

Københavns Politi er mandag i gang med en omfattende aktion mod grov moms- og skattesvig.

Man har i samarbejde med bagmandspolitiet og Nationalt Cyber Crime Center foretaget ni ransagninger på Lolland, i Sønderjylland og i Københavnsområdet.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse. 

 I forbindelse med ransagningerne er syv personer i alderen fra 30 til 48 år blevet anholdt. De er alle sigtet for grov moms- og skattesvig.

De syv anholdte er foreløbig sigtet for at have unddraget det offentlige mellem 6 og 14 millioner kroner i en række selskaber.

Desuden er en 44-årig mand mistænkt for hvidvask af penge.

I forbindelse med sagen har politiet beslaglagt en guldbarre, jagtvåben, designmøbler, et stort kontantbeløb samt friværdien i en villa. 

 - Det er en omfattende sag om grov moms- og skattesvig, hvor vi efter længe tids efterforskning valgte at slå til her til morgen, siger vicepolitiinspektør Peter Reisz fra Københavns Politis afdeling for økonomisk kriminalitet.

Politiet er mandag eftermiddag fortsat i gang med aktionen og har derfor ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

ambulance

Bevidstløs mand reddet op af Øresund

brand pizzeria amager

Brand i pizzeria på Amager - beboere i opgang evakueret

drabet i skoven

Vigtige sms-beskeder i drabssag forsvandt i politiets varetægt

Politibil i uheld

playPolitibil i voldsomt sammenstød

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere