Politiet efterlyser mistænkelig vindueskigger i Brønshøj

En mand har opført sig mistænkeligt i et villakvarter i Brønshøj. Nu efterlyses han af politiet, da der har været en stor stigning af indbrud i netop det område.

Københavns Politi leder netop nu efter en cirka 30-årig mand, der har kigget ind ad vinduer i et villakvarter i Brønshøj. Det bekræfter Københavns Politi overfor TV 2 Lorry.

quote En vaks borger så ham komme ud fra en have, hvor han havde været inde. Derefter ringer han til politiet

Thomas Tarpgaard, vagtchef hos Københavns Vestegns Politi

- Vi har været ude og kigge efter ham med flere biler efter klokken 10.11, hvor vi modtog anmeldelsen, siger vagtchef hos Københavns Vestegns Politi, Thomas Tarpgaard, og fortsætter:

- En vaks borger så ham komme ud fra en have, hvor han havde været inde. Derefter ringer han til politiet.

Politiet har nu valgt at efterlyse manden, hvis beskrivelse er sparsom, på det sociale medie Twitter.

Det skyldes, at Københavns Politi for øjeblikket har særligt fokus på området, hvor der har været en stigning af indbrud den seneste tid.

quote Vi har oplevet en stigning i indbrud i området, og det er i den forbindelse, at vi efterlyser ham

Thomas Tarpgaard, vagtchef hos Københavns Vestegns Politi

- Vi har oplevet en stigning i indbrud i området, og det er i den forbindelse, at vi efterlyser ham, siger vagtchefen.

Derved kan politiet arbejde præventivt for at forhindre, at der opstår et indbrudsboom i villakvarteret.

Politiet vil dog ikke komme nærmere ind på, hvilket område der specifikt er tale om. Ifølge vagtchefen er det fordi, at man ikke vil gøre borgere urolige uden grund. 

- For at undgå, at noget eksplodrer i hænderne på os, så har vi øget fokus på det. Måske var han en af dem, som der var interessante for os, siger Thomas Tarpgaard, der dog godt ved, at det kan være svært at identificere manden, der kan være over alle bjerge.

- Han var på cykel. Og vi ved godt, at man er væk inden for tre minutter på cykel, siger vagtchefen.

Af Københavns Politis tweet om sagen fremgår det, at villakverteret ligger langs banen i Brønshøj og Husum.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik