Politiet efterlyser hjemmerøvere: Vær på vagt

Vær på vagt hvis fremmede personer ringer på din dørtelefon, advarer Københavns Politi. To hjemmerøvere er efterlyst for fire hjemmerøverier i København.

De seneste dage har Københavns Politi modtaget fire henvendelser fra borgere som har været udsat for hjemmerøveri.

Nu mistænker politikredsen de samme gerningsmænd for at stå bag de voldsomme røverier.

Fire forskellige steder i København har to personer ringet på ofrenes dørtelefon og udgivet sig for at være en slags håndværker, som skal tjekke noget.

Typisk forklarer de deres offer, at der er problemer med vandet eller el i køkken eller badeværelse.

Fremgangsmetoden er den samme, skriver politiet.

Den ene gerningsmand maser sig ind i lejligheden, efter at der er blevet åbnet, og fastholder beboeren, mens den anden gerningsmand går ind og stjæler værdigenstande, hvorefter de to mænd forsvinder hurtigt igen.

I et enkelt tilfælde brugte gerningsmændene peberspray mod beboeren i boligen.

Gerningsmanden som ringer på hos offeret, taler dansk med accent og beskrives som mellem 30-50 år og kraftig af bygning.

Københavns Politi opfordrer borgere til at man er ekstra påpasselig, hvis fremmede personer banker på og beder om at komme ind i ens hjem.

Henvender de to personer sig, skal man ikke lukke op, men ringe 1-1-2, advarer Københavns Politi.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik