Politiet beder om hjælp i drabssag - hvem så denne bil?

Sort stationcar kan være afgørende spor i sag om skyderi på Hans Knudsens Plads

Fire personer blev om aftenen den 7. oktober ramt af skud på Hans Knudsens Plads i København. En af dem - en 30-årig mand - mistede livet.

Politiet har tidligere frigivetoplys ninger om det køretøj, gerningsmændene anvendte. Det er en sort stationcar af mærket VW Passat. Bilen blev stjålet en måned tidligere på tankstationen Circle K i Brøndby. 

Københavns Politi vil meget gerne høre fra folk, der har lagt mærke til bilen i den måned, der gik forud for drabet på Hans Knudsens Plads - og frem til da den fundet udbrændt - umiddelbart efter skudepisoden.

Der var to gerningsmænd. Den ene blev siddende på førersædet i bilen, mens passageren steg ud og affyrede mellem 25-30 skud. De flygtede i bilen.

-Derudover vil vi gerne høre fra vidner, der kan have set bilen stå parkeret i kortere eller længere tid oplyser vicepolitiinspektør, Torben Svarrer, Københavns Politi.

Han bemærker, at bilen i den måned, den har været brugsstjålet, med stor sikkerhed har været forsynet med flere forskellige stjålne nummerplader. Under skyderiet på Hans Knudsens Plads, var den forsynet med registreringsnummeret AD25161.

Oplysninger til Københavns politi på 114.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik