Politiet advarer bilister: Spejlglat efter oliespild

Der er spildt olie på en lang strækning fra Kalvebod Brygge og hele vejen ud ad Kløvermarksvej på Amager. Mindst to bilister er kørt galt.

Der er sket et stort oliespild på en lang strækning i en trafikeret del af København. 

Politiet advarer bilisterne om at køre med stor forsigtighed. 

- Der er spildt olie, og der er meget af det. Det er spejlglat, siger Michael Andersen, vagtchef, Københavns Politi til TV2 Lorry.

Politiet mener, at det kan være en tankvogn, der har lækket dieselolie, men man ved det endnu ikke med sikkerhed. 

Spildet er sket over en strækning på flere kilometer, helt fra Tivoli Hotel på Kalvebod Brygge,  over Rysensteensgade til H.C. Andersens Boulevard og ud mod Prøvestenen. 

Derfra går ruten over Langebro til Stadsgraven, Vermlandsgade mod Prøvestenen hen til Kløvermarksvej til Forlandet og Refshalevej.

Der er allerede en bilist, der er kørt galt på grund af det glatte føre.

- Vi har et enkelt færdselsuheld, hvor de er kørt ind i en lygtepæl ude på Kløvermarksvej, fordi det er glat, siger Michael Andersen, vagtchef, Københavns Politi. 

Omkring klokken 14.00 kørte endnu en bilist galt, fortæller TV2 Lorrys fotograf på stedet.

TV 2 Lorry har været i kontakt med Hovedstadens Beredskab, som meddeler, at omfanget er for stort til at de kan rydde op. 

- Kommunen tager sig af opgaven. De er på vej med nogle grusvogne. Normalt bruger vi en slags kattegrus, som absoberer olien, men det er kun, når det handler om spild i mindre omfang. Her er det over en længere strækning, så det kan vi ikke klare, siger vagthavende operationschef Jan Iversen til TV 2 Lorry. 

Lørdag eftermiddag skulle man igen kunne færdes sikkert på vejene, hvis man kører forsigtigt, lyder meldingen fra Københavns Kommune. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik