Politi: Nu har vi fanget alle bag to bande-drabsforsøg

Politiet har nu fat i alle de personer, som de mistænker for at stå bag to banderelaterede drabsforsøg i efteråret.

15 mænd, som politiet mener, står bag to drabsforsøg i den københavnske bandekonflikt i oktober, er nu placeret bag tremmer.

Sagen handler om et overfald på en 24-årig mand, som fik tildelt ni knivstik på Tagensvej den 23. oktober. Men allerede inden havde mændene til hensigt at begå et andet drab omkring Hothers Plads ved Mjølnerparken, mener politiet. 

Politiet har i sagen løbende anholdt mænd med tilknytning til banden Loyal to Familia (LTF), og tirsdag blev den 15. mistænkte anholdt.

Det oplyser politikommissær Steffen Thaaning Steffensen til Ritzau.

Han fortæller, at 13 er tiltalt og to er sigtet for drabsforsøgene.

- Vi har dem, vi skal have, siger politikommissæren, der roser sine kolleger for "godt politiarbejde".

Forskel på sigtet og tiltalt

Sigtet: Politiet har mistanke om, at en person har begået noget strafbart. Når politiet har sigtet en person, går de i gang med at undersøge sagen og lede efter beviser.

Tiltalt: Når anklagemyndigheden vurderer, at beviserne er tilstrækkelige til, at personen kan blive dømt, rejser de tiltale mod den pågældende person. Sagen sendes til retten med et anklageskrift, der beskriver forbrydelsen. 

Kilder: www.anklagemyndidheden.dk og www.kriminalforsorgen.dk

Den 22-årige mand, der blev anholdt tirsdag, blev onsdag varetægtsfængslet frem til den 29. maj.

Sagen mod de 13 tiltalte skal behandles i Retten på Frederiksberg.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik