Politi: Mænd havde over 1000 hampplanter i garage

I en garage i Københavns sydhavn havde to mænd ifølge politiet 1105 hampplanter.

To mænd er tirsdag blevet varetægtsfængslet i 13 dage for at have været i besiddelse af 1105 hampplanter. Det svarer ifølge politiet til 38,12 kilo hash.

Mændene, der er henholdsvis 34 og 38 år, opbevarede ifølge politiets sigtelse de mange euforiserende planter i en garage i Københavns sydhavn med henblik på videresalg.

Ud over sigtelsen for overtrædelse af straffelovens paragraf 191 om 'overdragelse' af euforiserende stoffer mener politiet også at kunne bevise, at mændene har stjålet strøm uden om måleren i garagen i forbindelse med dyrkning af hampplanterne.

Den 38-årige erkendte sig i tirsdagens grundlovsforhør delvist skyldig, men mente kun, at der var tale om 400-450 hampplanter.

Hans 34-årige formodede makker nægtede sig omvendt skyldig i begge sigtelser.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik