Politi i 'Pusher Street-aktion': Så meget er beslaglagt

De seneste tre dage har Københavns Politi arbejdet i området på og omkring Christiania.

Den Operative Specialafdeling under Københavns Politi har mandag, tirsdag og onsdag haft en aktion kørende på Christiania mod den organiserede hashhandel. 

Beslaglæggelser

Københavns Politi har de seneste tre dage beslaglagt følgende: 
11.691,6 g hash
3.478 joints
8 lsd mærker 
26.731 kr. i kontanter

"Vi kører disse aktioner for at understrege, at det er risikabelt både at købe og sælge hash på Pusher Street. Og jeg kan garantere, at vi kommer tilbage," siger vicepolitiinspektør Lars-O. Karlsen i en pressemeddelelse fra politiet. 

Aktionerne har været vendt mod både købere og sælgere af hash, og der er blandt andet blevet brugt drone, for at kunne skygge køberne efter indkøb af hash.

De sidste dages indsats har resulteret i, at mere end 60 købere er blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Politiet oplyser, at der i forbindelse med onsdagens aktion blev pågrebet en en leverandør til Pusher Street, da personen var ved at afhente hashprodukter i en parkeret bil uden for Christiania. Manden vil blive fremstillet i Dommervagten torsdag. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik