Politi efterlyser unge mænd for vold på S-togsstationer

Den samme gruppe unge mennesker har med en uges mellemrum umotiveret udsat borgere for voldelige overfald. Nu efterlyser politiet tre mistænkte.

Arkivfoto. Københavns Politi har valgt at offentliggøre billeder af tre unge mænd, som er mistænkt for at stå bag flere overfald på S-togsstationer i hovedstadsområdet. Foto: Bax Lindhardt / SP - Ritzau Scanpix

Rettelse klokken 19.05: Alle tre efterlyste personer har nu meldt sig selv til politiet. Derfor er personbeskrivelser og billedet fjernet.

Københavns Politi beder offentligheden om hjælp for at identificere tre unge mænd, der som en gruppe har stået bag flere overfald i hovedstaden.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

De tre personer står bag to overfald på S-togsstationer inden for Københavns kommunegrænse, der er blevet begået med en uges mellemrum.

Ifølge Københavns Politi skete første overfald på Ryparken Station lørdag den 2. marts omkring klokken 00.30, hvor mistænkt A overfaldt en mand på perronen.

Rettelse: Siden efterlysningen blev offentlig har den mistænkte for overfaldet på Ryparken Station meldt sig selv til Københavns Politi.

Derfor er manden ikke længere efterlyst.

Artiklen fortsætter under billedet af de mistænkte. 

Blot én uge senere, lørdag den 9. marts klokken cirka 00.43, blev en mand både slået og sparket af mistænkt B og C på Nordhavn Station.

Det skete, efter han havde påtalt, at gruppen larmede i stillekupéen i S-toget.

I forbindelse med de to overfald valgte politiet at offentliggøre billeder af de tre mistænkte i sagen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik