Politi efterlyser teenager efter eksplosion på Amager

Københavns Politi efterlyser en teenager efter eksplosion på Amager natten til tirsdag.

Natten til tirsdag vågnede amagerkanere med et brag, da en Thai-restaurant på Røde Mellemvej blev ramt af en eksplosion.

Tirsdag formiddag har politiet været massivt til stede omkring gerningsstedet, hvor Røde Mellemvej også har været afspærret.

Der er ingen tilskadekomne i forbindelse med eksplosionen, og det er endnu ikke lykkes for politiet at anholde nogen i forbindelse med eksplosionen.

Siden har det været sparsomt med oplysninger i sagen, men tirsdag eftermiddag er politiet klar med nye oplysninger.

Efterlyser teenager

Københavns Politi efterlyser en ung mand, som er set løbe fra stedet kort før eksplosionen.

På Twitter beskriver politikredsen ham som en 16-18-årig mand på mellem 175 og 180 centimenter.

 

Manden er mellemøstlig af udseende og var på gerningstidspunktet iført mørke bukser og sko samt en mørkeblå eller sort dunjakke.

Den unge mand, der af politiet regnes for en teenager, er slank af bygning og har kort hår.

Han er til sidst set for enden af Nålemagerstien, der er en stikvej til Røde Mellemvej.

Københavns Politi opfordrer borgere, der måtte have viden om manden, til at kontakte myndighederne på telefon 114.

Anden eksplosion på under en uge

Nattens eksplosion mod restauranten "Øens Wok" sker blot seks dage efter københavnere i en anden bydel blev vækket af et stort brag.

Her blev pizzeriaet "Pizza 73" på Jyllingevej i Vanløse udsat for en eksplosion klokken 05.39, som også ødelagde dele af facaden på etageejendommen overfor.

Heller ikke i denne sag har politiet anholdt nogen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik